S_Thorvaldsen

2 4 5

og- at han helst indtil da vildeopsætte at tage endelig Bestemmelse med Hensyn til Emnerne for de fire Statuer til Slottet. Somfærdige til Hjemsendelse anmeldte han en Del af Alexandertoget, Kristusstatuen, den knælende og den staaende Daabsengel samt hele Johannesgruppen, den sidst­ nævnte i Terracotta. Med Tanken om et nyt Storværk til Prydelse for en Bygning i Hjemmet var han ogsaa ved denne Tid sysselsat, idet han tegnede Udkastet til et Frontonrelief, Kristi Opstandelse, for Slotskirken. I Kjøbenhavn vakte Efterretningen om, at man nu kunde vente snart at faa Thorvaldsen hjem, almindelig Glæde; denne gavsig blandt andet Udtryk ved, at Kunstakademieti et Foraarsmøde i 1833 enstemmig valgte ham til sin Direktør — en Stilling, som han vedblev at beklæde lige til sin Død. Men med Rejseplanen skulde det dog ikke gaa anderledes denne Gang end saa ofte tilforn: da det endelig kom til Stykket, fandt Thorvaldsen, at det endnu var ham umuligt at forlade Rom, og Hjemfarten blev atter opsat fra Aar til Aar. Mere end noget andet var det vel Arbejdet paa Kurfyrst Maxi- milians Rytterstatue, der holdt ham tilbage;Modellen i naturlig Størrelse var vistnok færdig i Sommeren 1833 , men nuskulde der tages fat paa den kolossale Model, og Forberedelserne hertil krævede en Del Tid. Medens disse bleve trufne, og medens Arbejderne i det store, særlig dertil indrettede Atelier ved Villa Barberini vare sysselsatte med under Mesterens Tilsyn at lægge Leret paa det uhyre Jernskelet, foretog Thorvaldsen adskillige mindre Arbejder, mest Relieffer, til hvilke Ideerne havde paatrængt sig ham uden nogen Tilskyndelse udenfra. Som en af de første af disse Kompositioner nævnes det halvrunde Relief »En Bacchantinde med en lille Faun«, modelleret som Sidestykke til det et Par Aar ældre »Pan lærer en lille Satyr at spille paa Rørfløjte«, hvortil det ved hele sin Linieføring nøje svarer; den yppige Kvindeskikkelse ligger henstrakt paa Jorden med Armen støttet til en Kurv; i højre Haand løfter hun en Drueklase, efter hvilken Faunen, som hviler med det ene Knæ i hendes Skjød, begjærlig rækker. Omarbejdelsen af Relieffet »Hylas og Nymferne« er fra omtrent samme Tid; her er, som allerede antydet, den skjønne Ungersvend fremstillet paa sin hurtige Gang til Kilden; en af Nymferne, den, som vogter selve Vældet, lægger kjær- tegnende sin Haand paa hans Hoved, en anden knæler foran ham og søger at standse ham, den tredje forfølger ham i hastigt Løb. I to Relieffer fortalte Thorvaldsen om Ganymedes, hvem han jo flere Gange havde