S_Thorvaldsen

fleraarig Understøttelse til Ophold i Udlandet. Men Summen, der aarlig kan afses til saadanne Øjemed, er selvfølgelig begrænset, og ofte kan ved­ kommende Kunstner komme til at vente temmelig længe, inden der gives ham Midler til at drage af Sted. I 1793 var det store Rejsestipendium optaget af Medailløren P. L. Gianelli, og der var ingen Udsigt til, at det skulde blive ledigt saa snart; Thorvaldsen maatte da foreløbig slaa sig til Ro i Hjemmet, og meget tyder paa, at han ikke gjorde det ugjærne. Han vidste jo, at Faderen saare vanskelig vilde kunne undvære hans Hjælp ved Arbejdet, og at det i det hele vilde blive svært for de gamle at faa det daglige Brød, naar han ikke længere støttede dem; saa hørte han vistnok ogsaa til de Naturer, der have mindre let ved at forsone sig med Tanken om indgribende Forandringer i den tilvante Levevis; hjemme havde han det nu ganske godt, men hvordan det vilde gaa ham i de ukjendte Forhold og mellem lutter fremmede Mennesker, turde jo være tvivlsomt nok. Han fandt sig da ret vel tilfreds ved at kunne leve endnu nogle Aar saaledes, som han hidtil havde plejet. Paa Midler til at tilfredsstille de nødvendige Livskrav manglede det ham ikke; naar han gjorde Tegningerne til Gallionsfigurerne og de andre Skibsornamenter, kunde Faderen faa sit Arbejde ret godt betalt; Portrætter tegnede han vedblivende, og jævnlig fik han ogsaa andre Be­ stillinger. Boghandlerne søgte ham af og til, naar de ønskede Tegninger til Titelbilleder; saadanne bleve stukne i Kobber, og man kjender sex af den Slags Blade, signerede med hans Navn. Det ene er et Portræt af Skue­ spillerinden Madam J. C. Rosing, tegnet til Rahbeks »Prosaiske Forsøg« 1796 ; Flint har stukket det saa maadelig, at man er afskaaren fra at faa nogen ret Forestilling om, hvorledes Originaltegningen har set ud. De andre fem ere ganske morsomme, netop ved deres udprægede Mangel paa Originalitet; Kunstneren har aabenbart her arbejdet »ikke for Ærens, men for Penges Erhvervelse« og hjulpet sig rask igjennem med Støtte af allehaande Reminis­ censer. Et af dem, tegnet til den af Thorvaldsens Ven, Poeten P. H. Haste udgivne »Thalia«, er en rent Abildgaardsk Historie med en Gravurne og to allegoriske Figurer; i tre af de fire Blade til Suhms samlede Skrifter (Bind 1 1—-14 , 179 3— 94) er det ligeledes Abildgaard, der maa holde for; en enkelt Kvindefigur (B. 11) er endogsaa et ligefremt Laan fra en Penne­ tegning af den gamle Maler, en Fotis til Apulejus’ Roman. Kun i en af disse Kompositioner har Thorvaldsen erindret sig den af ham saa højt skattede Carstens; det er i »Harald ved sin Faders Grav« (B. 13), hvor den i