S_Thorvaldsen

2 5 9

som Helhed ikke meget indholdsrige Skitse til Slotskirken, Christi Op­ standelse, hvor Hovedfiguren er af saa svag en Virkning, og de sovende Krigeres Stillinger saa lidet troværdige. I det hele synes disse Arbejder at være udførte med paafaldende ringe Interesse og Liv; som man véd, kom de heller aldrig ud over Skitsestandpunktet. Al sin Energie lagde Thorvaldsen derimod for Dagen under Arbejdet paa det Schillermonument, hvorpaa der nogle Aar i Forvejen var indløbet Bestilling hos ham fra Stuttgart. Ifølge Kontrakten skulde han selv kun udføre Skitsen, hvorefter Mathiæ saa vilde have at modellere den kolossale Statue. Skitsen blev færdig i Sommeren 1835 , den store Model og Re­ liefferne til det af Bindesbøll tegnede Fodstykke kunde allerede afsendes fra Rom næppe to Aar senere, og i 1839 afsløredes paa Schillers Dødsdag, den 8 ncle Maj, Monumentet under store Festligheder. Digteren er fremstillet staaende, hyllet i en folderig Kappe, som han med den højre Haand, der tillige holder Pennen, samler foran Brystet; i den sænkede venstre har han Bogen, hvori han netop har skrevet, Hovedet med Lavrbærkransen over de rige Lokker er let bøjet som i dybe Tanker; sjelden har vel i et Kunstværk den digteriske Inspiration faaet et dybere og værdigere Udtryk. A f Fod­ stykkets skjønne Relieffer fremstiller det paa Forsiden »Schillers Apotheose«: Ørnen, der med Bogrullen i sine Kløer flyver mod det høje, bærer mellem Vingerne Kloden med hans Navn; over den staar en Stjerne; ved dens Sider flyve Historiens og Tragediens Muser og støtte Kuglen under Himmelflugten. Paa det ene Siderelief ses Digtekunstens Genius, paa det andet en Victoria; Bagsiden er prydet med Lyren, der bæres af to Griffer. Ved Begyndelsen af 1836 synes Thorvaldsens Helbred at have bedret sig; i alt Fald tog han allerede ved Nytaarstid fat paa nye Arbejder, og hans Produktion fortsattes nu i længere Tid uden Afbrydelser og med den gamle Kraft. Først i Rækken maa nævnes de fire Reliefmedailloner »Aarstiderne«, der høre til hans bedst kjendte og oftest reproducerede Værker. Som man véd, har Kunstneren i disse Kompositioner foruden det, som betegnes ved Suitens Fællesnavn, givet en Fremstilling af Menneskets Livsaldre. »Vaaren« er tillige Barndommen; en ganske ung Pige binder Kranse af de Blomster, der rækkes hende af to Smaadrenge, den ene helt, den anden, som hun selv, næsten nøgen; alt er her Uskyld og Leg. I »Sommeren« se vi Ungersvenden, som drager Jomfruen med sig gjennem Kornageren, idet han viser hende det fristende Æble; en anden ung Kvinde 33*