S_Thorvaldsen

270

Velkomstsang [af J. L. Heiberg] afsungen, og et Hurra, der idelig og idelig istemtes fra alle Sider, udbragt for Thorvaldsen. Efter at denne med mang­ foldige venlige Hilsener havde takket for al den Kjærlighed og Hyldest, der fra alle Sider tonede ham i Møde, .var paa et givet Signal hele Rælingen som ved et Trylleslag besaaet med Matroser , , der istemte et tre Gange gjentaget Hurra. Da Thorvaldsen steg ned i Chefens Chalup, fornyedés Jubelraabene, der idelig gjentoges fra hver Baad, han i næsten forbavsende Hurtighed fo’r forbi. Thorvaldsens Affart fra Skibet satte naturligvis hele den Klynge af Baade, der omringede dette, i Bevægelse, og der opstod nu en Regatta, der gav hele Scenen en højst interessant Livlighed. Havde de smykkede Baade, Flagene, Musikken, Sangen og den hjertelige Jubel frem­ kaldt et meget tiltrækkende, ja rørende Optrin, saa laa der noget i høj Grad imponerende i det malmfulde Hurra, der tordnede Thorvaldsen i Møde, da hans Baad nærmede sig den med Mennesker opfyldte Toldbod, Espla­ naden og Langelinie. Paa Toldboden modtog Etatsraad Hansen i Spidsen for Kunstakademiets øvrige Professorer deres store Mester, som tillige af Vagten saluteredes med militær Honnør, og da han var steget i den Vogn, som ventede ham, vare i et Nu Hestene spændte fra, og i den største Orden og Regelmæssighed bevægede Vognen sig gjennem Amaliegade, over Amalienborg til Charlottenborg, ledsaget af uophørlige Leveraab, der især hævede sig til stormende Jubel, idet Toget passerede forbi Kongens Palais. Ikke blot Vinduerne i de Huse, forbi hvilke Triumftoget gik, vare opfyldte med Mennesker, men Vogne, Trapper og deslige vare bedækkede med Tilskuere. Paa Kongens Nytorv forblev Massen, indtil Thorvaldsen. kom frem paa Altanen paa Charlottenborg, og vi kunne ikke tænke os andet, end at det maa have været et af de stolteste Øjeblikke i hans Liv, da han derfra hilste den uhyre Mængde af Landsmænd, hvis Jubel her beseglede en Hyldest, saa energisk og saa hjertelig, som vel næppe nogen Sinde er bragt nogen dansk Mand af hans Folk, der, netop fordi det ikke lettelig lader sig henrive af en luftig Enthusiasme, er ærligt, dybt og trofast i sin Begejstring.« Kongen havde, allerede før Thorvaldsen steg i Land, sendt ham sin Velkomsthilsen i Form af en Udnævnelse til Konferentsraad; samme Dags Aften bragte en Flok af omtrent 150 Kunstnere ham deres Hyldest med en af Christian Winther forfattet Sang. Dagen efter fejredes hans Hjemkomst i Kunstakademiet, ved hvilken Lejlighed man forelagde det første