S_Thorvaldsen

25 skjønne Linier; særlig i en enkelt af dem, den helt anonyme, er der i Halsens Bevægelse og i Hovedets Udtryk ikke lidet af den ejendommelige Finhed og Ynde, der saa ofte senere har givet Thorvaldsens Billeder af unge Kvinder deres største Tiltrækning. Abildgaard var meget fornøjet med den Maade, hvorpaa hans Protegée løste den ham stillede Opgave, og førte en Dag den højt ansete svenske Billedhugger Professor Sergeli, som den Gang op­ holdt sig i Kjøbenhavn, ud paa Amalienborg for at vise ham, hvad der var færdigt af Statuerne. Da de kom, stod Thorvaldsen og arbejdede paa en af disse med et »Skrabejærn«; Sergell saa’ paa hans Arbejde og spurgte omsider, hvordan han bar sig ad med at »gjøre saadanne smukke Figurer«. Oplysningen, han fik, var mere kortfattet end høflig; Thorvaldsen, der hverken den Gang eller senere holdt af, at man talte til ham, naar han arbejdede, indskrænkede sig til at vise ham Redskabet og svare: »Med denne«. For at faa den ham tidligere tilstaaede Understøttelse fornyet for endnu et Aar indgav Thorvaldsen i Januar 1795 en Ansøgning til Akademiet; han betonede deri, at han trængte til Hjælp ikke blot til sine kunstneriske Studiers Fremme, men ogsaa for at han kunde blive sat i Stand til at erhverve sig »de Sprogkundskaber, uden hvilke ethvert Fremskridt er umuligt«. En Prøve paa sin Kunst lod han følge med; det var den tidligere nævnte Omarbejdelse af Relieffet »Numa og Egeria«. Understøttelsen opnaaede han, og samtidig blev der givet ham Løfte om, at Rejsestipendiet skulde blive ham til Del i Løbet af det kommende Aar. I Musæets Kjælder findes en Del Portrætarbejder, som Thorvaldsen har udført, før han forlod sit Fædreland; nogle af dem ere baade i Henseende til Opfattelse og til Modellering meget svage Arbejder, saaledes de bron- cerede Gipsmedailloner af Monrad og Hustru; i andre, som Busten af Maleren Chr. F Høyers Moder, er der baade Liv og Finhed. En Buste af en af Tidens fremragende Mænd, Grev A. P. Bernstorff, modellerede han eftci Tilskyndelse af sine Venner, der mente, at han ved dette Arbejde skulde kunne opnaa den mægtige Statsmands Protektion. Glad var han ikke, da han skulde tage fat paa Værket; han kunde nemlig ikke gjøie sig stort Haab om at formaa Bernstorfif til at sidde Model og maatte gaa ind paa at udføre Busten efter et af Juel malet Portræt samt efter de flygtige Indtryk, han kunde faa af Ministeren, naar denne passerede Steder, h v o r Thorvaldsen havde stillet sig paa Vagt. Inden Arbejdet var fuldendt, opnaaede Kunstneren dog ved Grev Reventlows Hjælp at faa Bernstorff til at sidde et I ar Gange 4