S_Thorvaldsen

2 8 7

A n ledn ing a f hans K om m e b lev frem sagt fra Scenen. Mendelsohn, der i sin T id i R om saa o fte h avd e sp illet i hans A telier, m od tog ham i Leipzig med en M u sik fest; i Mainz o g i S tu ttgart, hvilke Byer han gjæ stede for at s e M onum en terne for G u ten b e rg o g for Schiller paa deres P lads, blev han hædret som Æ r e sb o r g e r . V arm est b lev d o g M odtagelsen i München, skjønt K on g L u d v ig se lv p aa den T id ikk e var i B y en , men maatte nøjes med at g iv e sit B id rag til M esteren s F o rh e rlig e lse i Form a f en ny Dekoration, M ichaelsordenen s S to rk o rs. I en stor Kreds a f Kunstnere o g Videnskabs- mænd ho ld t F ilo so ffen S ch e llin g F estta len for ham, en F ilo lo g priste ham i g ræ sk e H e x am e tr e , en O rien talist b rug te hele fem T ungem aal, deriblandt k in e sisk , til at hæ vd e hans R y , o g paa ty sk e S an g e o g Recitationer var der ingen M angel. D en n e F e s t var det første Led i en hel Række a f saa- danne, o g der er in g en T v iv l om , at den beskedne Kunstner har følt sig baade træt o g overm æ t a f V ira k , da han den sidste Aften før sin Afrejse fra München g ik til R o efter et G ilde, hvorved de der boende danske Malere havde haft ham til G jæ st. F ra München rejste Thorva ld sen den 2 211de Juli o g g ik over Schaff- hausen o g Zürich til Luzern, hvor han b e s ø g te Løvemonum entet; en Maanedstid v ed e rk væ g ed e han s ig sa a paa forsk jellige S teder mellem Schweitzeralperne o g d ro g dernæ st o v e r S t. G otthard videre Syd paa. Længere Ophold g jorde han nu ik k e und erv ejs, men F estligh ed er undgik han dog ikke; i F lo r en ts, hvor han kun d væ led e to D ø g n , maatte han saaledes være Stor­ hertugen s G jæ st v ed en større Samm enkom st. D en 12te September naaede han til R o m , m en heller ikk e her var foreløb ig Fred at finde; allerede D a g en efter sit K om m e var han til M od tagelseshøjtidelighed i Akadem iet S . L u ca , hvor a lle M ed lemm ern e m ød te for med Voxkjerter i Hænderne at fø lg e ham til hans Sæ d e , o g faa D a g e derpaa var der almindeligt Kunstner­ gilde. F le r e saadann e fu lg te, o g da der endelig kom nogen Stilstand, følte Kunstneren s ig stæ rk t o p ta g en a f det mere rolige Liv i den Stampeske Fam ilie — han b o ed e i en D e l a f E fteraaret sammen med denne og mellem de ø v r ig e Venner. I L ø b e t a f et Par Maaneder fik han da heller ikke synd erlig t b e s t ilt ; først da han i N ovem ber var flyttet ind i sit eget Pljem , g jo rd e han de n y e S k itser til Statuerne Andreas o g Thaddæus. Maaske har hans v ed denne T id mindre g o d e Helbredstilstand været med virkende A a r sa g til denne S tand sn in g i Arbejdet; han led meget af I or k o le lse r , der undertiden en d o g sa a fik ham til at tro, at han skulde dø af