S_Thorvaldsen

2 8 9

at faa alt a fsted , hvad der paa n og en Maade kunde undværes i Ateliererne o g i hans B o lig ; om sin e g en H jem rejse talte han derimod ikke. Men efter at F am ilien S tam p e i Juni Maaned havde forladt Rom — til A fsked h avd e T h o rv a ld sen m od elleret B aron essen s Buste — , blev Længslen efter de h jem lig e F o rh o ld stæ rk ere, o g se lv en B estilling paa et Monument for K ong L u dw ig a f B ayern kunde ikk e ho ld e ham tilbage. I September kom F r eg a tten T h e tis til L ivorno o g indsk ibede den rige Ladning a f Kunst« væ rker; Bravo sku ld e le d sa g e den til K jøbenhavn , men om Thorvaldsen v ild e fø lg e m e d , var endnu ikk e afgjort; han udtalte sig ikke til nogen d e rom , o g uden T v iv l v ak led e han , s y g o g ilde til M ode, som han paa den T id var, id e lig i sin B eslu tn in g : sku lde han blive eller rejse, o g i sidste T ilfæ ld e , sku ld e han g a a ov er Land eller til Søs? D e t synes da at have væ ret en tilfæ ld ig O m stæ n d ig h e d , der end elig medførte A fgjørelsen. Thor-* va ld sen fik en D a g B e s ø g a f en dansk D am e , S ø ster til en a f hans U n g d om sv en n e r , T h ea term a leren W allich . D a hun kom til Thorvaldsen, fandt hun ham , efter hvad hun selv har m eddelt, i højeste Grad m ismodig; han havd e a llered e i n o g en T id lidt a f G igtanfald o g følte sig uh yggelig tilm od e i en B o lig , der nu var ø d e , da alle dens P rydelser, Kunstsagerne, vare bortsend te. H an fandt det a f stø rste V ig tigh ed , at han fulgte med sine S a g e r til D anm a rk , m en havde d o g ikke kunnet beslutte sig dertil; hans L æ g e fraraadede ham det paa det b estem teste, o g nu var det maaske o g sa a for sild e. Jomfru W allich s R ejse over Land var imidlertid nær fore- sta a en d e , o g da hun , D a g e n før hun skulde tiltræde den , endnu en Gang b e s ø g te T h o r v a ld sen , fandt hun ham til sin Overraskelse i et fortræffeligt Lune. H an h avd e n etop fra den danske Konsul i Livorno m odtaget et Brev med O p fordring til sn arest muligt at k omm e, da F regatten i saa 1 ilfælde endnu v ild e v en te indtil den 2den eller 3dje Oktober. Munter g ik han om o g sy sle d e m ed Indpakn ingen a f sit R e jse sk r in , hvori han selv vilde føre sine k o stb a r e ste S a g e r med sig , o g fo reslog nu sin Landsmandinde, at hun sku ld e læ g g e sin R e jse o v e r L ivorno, for at de kunde følges ad saa langt. D enn e O p ford ring fu lg te hun med Fornøjelse, o g næste D a g gik Rejsen til C ivita v e c c h ia , hvorfra et neapolitansk D am psk ib førte dem til Livorno. Men da de k om d ertil, erfore d e , at Fregatten allerede D agen i Forvejen var afsejlet. S a g e n var sim pelthen den, at Thorvaldsen havde glem t at sende E fterretn ing om , at han vilde m ed , men ikke desto mindre blev han i høj Grad forbitret o g to g nu den Beslutning at drage hjem ovei Land o g 37