S_Thorvaldsen

2 7

hengik imidlertid adskillige Maaneder, og denne Tid brugtes saa vel til at drøfte Rejseplaner som til Arbejde af forskjellig Slags. Thorvaldsen model­ lerede saaledes en ganske net, men i ingen Henseende betydelig Portræt- medaillon af A. P. Bernstorff og en Buste af den kort i Forvejen afdøde Tænker Tyge Rothe. Busten blev udført efter en Maske, tagen over Liget, og heri ligger maaske delvis Forklaringen til dens paafaldende strænge, noget skarptskaarne Form; den er dog et smukt og karakterfuldt Kunstværk, der baade i Opfattelsens Art og i Gjennemførelsen viser tydelig Paavirkning af tilsvarende Stykker fra den ældre romerske Kejsertid. Det sidste Arbejde i Kjøbenhavn blev en Portrætmedaillon af Kunstnerens gamle Ven og Tegne­ lærer E. H. Løffler. Om Rejsens Maal var der selvfølgelig ingen Diskussion tænkelig mellem Thorvaldsen og hans Venner; en fremad stræbende Billedhugger skulde og maatte til Rom. Derimod kunde der vel være forskjellige Meninger om, hvilken Rejserute der burde vælges. Akademiets Stipendiater plejede i de Tider ligesom nu til Dags at lægge Vejen til Italien over Land; den oprindelige Plan for Thorvaldsens Rejse gik da ogsaa ud paa, at han skulde drage over Wien for i denne Stad at lære Tysk og Italiensk. Denne Tanke blev dog snart opgiven, nærmest af Hensyn til Krigsforholdene, der kunde gjøre en Rejse gjennem Mellemevropa baade besværlig og vovelig, og en af Vennerne, den tidligere nævnte P. H. Haste, der efter eget Sigende skal have været den virksomste til at »drive« Thorvaldsen til Rejsen, bragte da i Forslag, at man skulde søge at faa ham af Sted ad Søvejen. Det traf sig nemlig saa, at et af Marinens Skibe, Fregatten Thetis, laa for et Togt til Middelhavet; den skulde ledsage det saakaldte Presentskib, der aarlig bragte Gaver til Regeringen i Algier, for at denne »Røverstat« skulde lade de danske Sydfarere i Fred. Man henvendte sig da til Bernstorff, og denne udvirkede Tilladelse for Thorvaldsen til at følge med Pregatten, der saa kunde bringe ham i Land i en af Italiens Havnebyer. End videre hen­ vendte Bernstorff sig til Thetis’s Chef, Kaptajn Lorenz Fisker, og anbefalede Thorvaldsen til denne. Fisker var en varmt følende og elskværdig Mand; han lovede at gjøre for den unge Billedhugger, hvad han kunde, og holdt i fuldeste Maal sit Løfte baade før Rejsen, og saa længe denne varede. I Ventetiden lod han og hans Hustru Thorvaldsen spise til Middag ved deres Bord et Par Gange om Ugen; Gjæsten blev snart som hjemme i Huset, og da det viste sig, at hans Forsyning med Undertøj var meget ufuldkommen, 4*