S_Thorvaldsen

3 0

stor Venlighed. Tre Dage efter lettede det lille Fartøj, der skulde føre ham med sig, og i Løbet af fem Døgn naaede det Palermos Havn. Opholdet i denne By varede andre fem Dage, i hvilke Thorvaldsen saa’ adskillige af Byens Paladser og Kirker; i et af de førstnævnte var der Malerier af Rubens, i en Kirke et Loft, malet af en der levende Kunstner, Vincenzo Manno, med hvem han gjorde personligt Bekjendtskab. Farten med Paket- baaden til Neapel var alt andet end behagelig. Da Thorvaldsen kom om Bord, var der saa fuldt af for største Delen lidet hyggelige Passagerer, at de vare stuvede sammen »som Sild i en Tønde«, og at det holdt haardt at finde en Smule Liggeplads til Hektor. Det var en hel Lettelse for Thorvaldsen, da han om Morgenen den iste Februar kunde gaa i Land i Neapel, men ogsaa her maatte han døje en Del Bryderier. Under et omtrent fem Ugers Ophold i denne By plagedes han først af Toldvæsenet, der fratog ham hans Bøger, som han nær aldrig havde faaet igjen, senere af Urenligheden og Uhyggen i det Værtshus, hvor han havde faaet Logis, hele Tiden af Ensom­ hedsfølelse og af Hjemve. Ganske alene kom han dog ikke til at staa i den fremmede By; den danske Gesandt, Kammerherre Bourke, tog sig venlig ad ham og indbød ham flere Gange til sit Bord; en tysktalende Glashandler, med hvem han tilfældigvis havde gjort Bekjendtskab, støttede og vejledede ham paa mange Maader, og en af Embedsmændene ved de offentlige Musæer hjalp ham til Rette i disse. Selvfølgelig modtog Thorvaldsen her betydnings­ fulde Indtryk af Fortidens Kunst; i den Dagbog, han førte paa Malta og i Palermo, paa Rejsen her fra til Neapel og i selve denne By, taler han dog kun lidet derom. Han ser den farnesiske Tyregruppe, den farnesiske Hercules og andre »Figurer, som ere fortræffelige«, desuden »Malerier af Rafael og andre store Mestere, etruriske Vaser, Mynter og Mosaik«, men Betragtninger over disse »mange skjønne Sager« giver han ingen Steds til bedste. Man maa antage, at Opholdet i Neapel i det hele ikke har været Thorvaldsen helt ubehageligt; ellers var han vel ikke bleven der saa længe som fra 2den Februar til Begyndelsen af Marts. Under 13de Februar skrev han til Kunstakademiet i Kjøbenhavn og gjorde Rede for Grundene til, at han endnu ikke var naaet til sin Rejses Maal; han udtaler i Brevet sin Beklagelse over, »hvor ilde de Dage henrandt, som kunde været saa kostbare i Rom.« Hvad det er, der væsentligt har bidraget til at holde ham tilbage i Neapel endnu et Par Uger efter Afsendelsen af nævnte Skrivelse, véd man imidlertid ikke; Sagen lader sig maaske bedst forklare som en Følge af den Mangel