S_Thorvaldsen

35

skal begynde enhver Discurs med ABC ’en, saa bliver det til Kjedsomme- lighed for begge Parter.« Imidlertid, Zoéga tabte ikke Taalmodigheden; paa Vandringerne i Roms Kunstsamlinger vejledede han stadig Thorvaldsen, og da denne fik sig et Atelier — det laa i Via Babuina, en af Hovedgaderne i Byens nordre Del, — og havde begyndt saa smaat at modellere og hugge i Marmor, indfandt han sig meget ofte dér for at tilse Arbejdet og udtale sig om det. Og Zoéga var ikke den eneste fremragende Mand, til hvem Thorvaldsen kort efter sit Komme til Rom traadte i nærmere Forhold. Det er tidligere omtalt, at Thorvaldsen allerede som ung Akademielev i Kjøbenhavn havde haft Lejlighed til at lære Tegninger af den geniale Kompositør A. J. Carstens at kjende, og at han- nærede dyb Beundring for hans Kunst; nu traf han ham selv der nede og kom til at staa ham nær. Men Thorvaldsens Forhold til Carstens blev ikke af lang Varighed; allerede i Maj 1798 døde den store Mester, til hvem han følte sig i saa dyb en Taknemlighedsgjæld;. Carstens’s rige Efterladenskab af Tegninger kom for Hovedmassens Vedkommende i Hænderne paa hans nærmeste Ven — senere hans Biograf — C. L. Fernow efter at være bievne ordnede af Thorvaldsen; nogle af dem erhvervede denne sig dog; dem alle studerede han grundig, enkelte tegnede han færdig, andre kopierede han. Under dette Arbejde har han sikkert følt sig Vejen til dybere Indtrængen i Antikens Aand i væsentlig Grad lettet; direkte paavirket af Carstens blev han til en vis Grad ogsaa, og i enkelte I ilfælde fæstnede Indtrykket af Carstensske Motiver sig saa dybt i hans Sjæl, at det gav Gjenklang i hans senere Kompositioner. Thorvaldsen blev ikke længe efter, at han var kommen til Rom, syg af Koldfeber, og denne plagede ham jævnlig ogsaa i de følgende Aar uden dog nogen Sinde at gjøre ham helt udygtig til Arbejde for længeie Tid. Det første, han i 1797 tog fat paa, var Kopieringen af nogle antike Skulpturer samt Udførelsen i Marmor af den i 1 795 modellerede Buste af Tyge Rothe; hans Instrux fra Kunstakademiet krævede jo udtrykkelig, at han skulde øve sig i Marmorhugning. Med dette Arbejdes Teknik havde han hidtil ikke haft Lejlighed til at gjøre sig fortrolig, og i Begyndelsen stillede han sig noget ængstlig til det, men det viste sig dog, at han hurtig kom ud over Vanskelighederne derved. Rothes Buste blev enclogsaa et ualmindelig godt Stykke Marmorarbejde; at det ikke er nogen Virtuos, men en forsigtig ung Kunstner, der har udført det, ser man let, om ikke af 5 *