S_Thorvaldsen

3 6 andet, saa af den mindre karakterfulde end pyntelige Behandling af Over­ fladen, men den Sikkerhed, hvormed alle væsentlige Fortrin ved Gibsmodellen ere førte over i Stenen, vidner bestemt om, at Thorvaldsen vilde have kunnet udvikle sig til en Marmorhugger af allerførste Rang, dersom ikke hans uhyre Konceptionsevne og Kompositionstrang i hans modnere Alder havde lagt saa stærkt Beslag paa hans bedste Kræfter. Ret inter­

essant er det for øvrigt at lægge Mærke til, hvad det er for An­ tiker, der fristede ham til Kopie­ ring. Det er gjennemgaaende Værker fra en noget sen Tid, kraftig og populært karakterise­ rende Buster med realistisk Tilsnit og med en Formskarphed, der ikke lægger Efterligneren særlige Vanskeligheder i Vejen — lutter meget instruktive Sager, men lige saa sikkert Kunstværker, der for den unge Billedhugger egne sig bedre til at lære end til at in­ spireres af. Zoéga, der var gift med en smuk ung Italienerinde, plejede i den varme Aarstid at ligge paa Landet i en eller anden af de skjønne Landsbyer i Bjærgene øst for Rom; i Sommeren 1797 boede han med sin Familie i Genzano

Tyge Rothe.

og indbød der fra Thorvaldsen til at være hans Gjæst i nogle Maaneder. Thorvaldsen modtog gjærne Indbydelsen og nød nu lykkelige Dage »i dette Familieliv, hvor Aftenerne tilbragtes i skjønne Kvinders Selskab med Musik, Dans og anden Lystighed«. Skjønne Kvinder — ja for disses Tillokkelser var Thorvaldsen alle sine Dage i høj Grad modtagelig. Allerede i Ungdomsaarene i Kjøbenhavn maa han have lagt erotiske Til­ bøjeligheder for Dagen; her sigtes ikke til hans Forhold til Margrethe, om