S_Thorvaldsen

37 hvilket vi jo kun vide saa lidet, men mere til en Udtalelse i et Brev, Maj 1 797, fra Gotskalk Thorvaldsen til Sønnen, hvis Tendenser han vel har kjendt; den gamle formaner ham her: »Vær for Guds Skyld forsigtig ved Venusses Tempel, at du ej kommer, hvor du kan frygte for Rivaler; Gia- nelli har sagt mig, at de ere farlige. Lev for øvrigt efter dit eget Godt- befindende, for jeg vil ej foreskrive dig Leveregler, da jeg kjender din Forstand.« Og i Rom — skriver Kunstnerens Veninde Frederikke Brun, født Munter — havde Kvinderne hurtig begyndt at lægge Mærke til »den karakteristisk skjønne nordiske Drømmer og paatage sig at trøste ham; Thorvaldsen nægter ikke, at han har flittig studeret efter Naturen.« I Gen- zano traf det sig imidlertid saa, at Thorvaldsen blev indviklet i et erotisk Forhold, som blev af stor og varig Betydning for ham; dér knyttede han Forbindelsen med Fru Anna Maria von Uhden, født Magnani. A f dette Forhold har Almenheden indtil op i den nyeste Tid haft en urigtig Opfattelse, der vel skyldes Thorvaldsens Biograf J. M. Thieles noget overdrevne Fore­ stillinger om den Pietet, Historikeren bør vise over for den Stormands Minde, han vil forherlige. Det hedder sig nemlig hos Thiele, at »Signora Zoéga havde en Cameriera [Stupige] ved Navn Anna Maria Magnani, der tændte vor unge Kunstners ubefæstede Hjærte med et Par saadanne Øjne, saa sorte og ildfulde, at de, end ikke da hun stod paa Gravens Rand, havde ophørt at brænde med en sydlig Flamme,« — at Thorvaldsen kom i Kjær- lighedsforhold til den unge Pige, og at denne senere — i 1800; »vi have ikke erfaret noget om, hvorledes vor unge Kunstner fandt sig deri« — giftede sig med den tyske Archæolog Hr. von Uhden. Sagens rette Sam­ menhæng er imidlertid den, at Anna Maria var gift, da Thorvaldsen lærte hende at kjende; allerede to Aar i Forvejen havde hun, som det fremgaar af et Brev fra Zoéga til Munter, dateret 7ende Marts 1795, ægtet von Uhden. Med denne levede hun til Sommeren 1803, da hun forlod ham, som den Gang var bosiddende i Florents, for at drage til sin Elsker i Rom. Om Anna Maria og om Thorvaldsens videre Forhold til hende kan der for øvrigt ikke gives nogen udførlig Beretning; det lidet, som vides, lader sig maaske naturligst anføre her, da der ikke foreligger Kjendsgjerninger, som tale om, hvorledes hun har grebet ind i hans senere Liv. Om hendes Udseende giver uden al Tvivl Eckersbergs ypperlige Portræt (den Hirschsprungske Samling) en paalidelig Forestilling. Det er malet i 1814, da hun allerede for flere Aar siden havde født Thorvaldsen en Datter, som