S_Thorvaldsen

/

3§

han senere lyste i Kuld og Kjøn; en yppig Skikkelse med smilende Læber og mørke, bundløse Øjne. Nogen videre gaaende aandelig Udvikling var hun næppe i Besiddelse af, og en samtidig af hende, den for en Del Aar siden afdøde tyske Landskabsmaler von Rhoden, har mundtlig udtalt til Forf. heraf, at hun var »lidet elskværdig i Omgang, intrigant og klog, men fuld­ kommen aandløs og uden Begreb om Kunst. Thorvaldsens Kjærlighed til hende var udelukkende sanselig Betagethed.« — Forholdet til Anna Maria

blev da i Aarenes Løb paa mange Maader trykkende for Kunstneren; »det ligger«, siger Thiele, »som en mørk Traad indflettet i hans ø v r ig e Liv.« Efter at Thorvaldsen i Høsten 1797 havde tilendebragt sit Ferieophold i Genzano, fort­ satte han med Arbejdet paa Ko­ pierne, gjorde Rothes Buste fær- dig og begyndte at udføre sin Bernstorff i Marmor. For rolig Virksomhed vare Tilstandene i Rom imidlertid stadig ugunstige; der forefaldt ofte Uroligheder, og flere Gange kom det til blodige Sammenstød mellem den republikansk sindede, af Fransk- mændene ophidsede Del af Be­ folkningen og de pavelige Trop­ per. General Duphots Drab —

C. V. Eckersberg, Anna Maria Magnani.

han blev skudt under en Gade­ kamp — førte til, at Joseph Bonaparte, den Gang fransk Gesandt, forlod Byen for at paakalde sine Landsmænds Hævn, og kort Tid derefter drog en fjendtlig Hær imod Rom. Thorvaldsen havde allerede gjort sig for­ trolig med Tanken om at rejse til Paris og tage Ophold der, indtil Uvejret var drevet over, men inden han fik denne Plan sat i Værk, holdt General Berthier sit Indtog i Pavestaden, og den 18de Februar 1798 proklamerede han paa Capitolium den romerske Republik. Paven, der ikke vilde give