S_Thorvaldsen

4 0

Thorvaldsen gav sig sit første Udtryk. Dette er næppe ubetinget sandt. Vel blev Jason et langt fuldkomnere, et i enhver Forstand »større« Kunst­ værk end Bacchus og Ariadne, men allerede i dette Arbejde er Omslaget i det væsentlige kundgjort. Skal Thorvaldsen betegnes som den »silde fødte Græker« — et Udtryk, som for øvrigt bør bruges med alt muligt Forbehold, — maa »Fødselen« dateres fra Bacchusgruppen. Om nogen ligefrem Efter­ ligning af Antiken er der her dog ikke Tale. Ganske vist giver Vingudens Hoved en kjendelig Mindelse om en vel kjendt Buste, der snart har været kaldt Ariadne, snart Bacchus — et kosteligt Hoved i den Capitolinske Sam­ ling (Afstøbning i Musæets Kjælder) — , og vel er der i hele den paa én Gang udtryksfulde og beherskede Linieføring adskilligt, som ingen nyere Kunstner vilde kunnet yde, naar han ikke havde staaet dybt og kjærlig- hedsfuldt forstaaende over for den oldgræske Plastik. Men Arbejdet er dog en ægte Thorvaldsen. Det gamle er blevet nyt, — »indoptaget og gjen- født«, som den ærværdige Filosof Sibbern kunde have sagt — , gjenfødt i ægte Personlighed. Ingen, der saa’ Gipsgruppen gjengiven i nok saa flyg­ tige Omrids, vilde kunne tage fejl ad den og tro, at han havde med en Antik at gjøre. Der er over det hele, Opstilling, Udtryk og Modellering, en Friskhed og Ejendommelighed i Følelsen, der vilde give Gruppen selv­ stændig Værd, selv om den var mindre indtagende ved de enkelte Figurers Bevægelse og ved deres kraftige Formskjønhed. Noget senere er den fine lille Gruppe »Achilles og Penthesilea«. Helten har saaret den dejlige Amazone, der paa Trojanernes Side tager Del i Kampen om Ilion; først da hun segner for hans Vaaben, faar han Syn for hendes Skjønhed og bærer hende nu, helt betagen deraf, ud af Slagets Tummel, idet han med sin Højre omslynger hendes Liv og med sin Venstre holder hendes Arm, der er slynget om hans Nakke. Denne Skitse er bevaret ligesom en vistnok fra samme Tid stammende Skitse til en Melpo- mene med Køllen, en ganske smuk og udtryksfuld, men dog i Ordets mindre gode Forstand gammeldags og lidet ejendommelig Figur. En »Fredens Genius«, det maaske er udført lidt senere, omtaler Thorvaldsen i et Brev til Akademiet; Hovedfiguren var en vinget Skikkelse, der »siddende paa Jordkuglen holder i sin højre Haand en Caduceus [Merkurstav] og med den venstre Arm omfavner Overflødighedens Genius, som staar ved hendes Side paa Kuglen; under hendes Fødder ligger Krigsredskaber, som hun sætter den venstre Fod paa«. Dette Arbejde, som Thorvaldsen havde tænkt at