S_Thorvaldsen

4i

sende hjem til Akademiet, kom dogaldrig afsted og ervel nuikke mere til; det samme gjælder om to omtrentsamtidige Statuer,Minervaog Hy- gieia, og om en Gruppe, Mars og Venus. A f disse mindre Værker var der næppe Tale om at faa noget solgt, og heller ikke ad anden Vej havde Thorvaldsen Lejlighed til at tjene synderligt; det vides dog, at han i Slutningen af Halvfemserne en Tid for en Dagløn af en Scudo (omtrent fire Kroner) malede Figurer i en engelsk Kunstner, J. W. .Wallis’ »ossianske« Landskaber. Stipendiet var jo ikke

meget rigeligt og tilmed fore­ løbig kun givet for et Tidsrum af tre Aar. Under 3dje Januar 1799 søgte Thorvaldsen om For­ længelse af det, og Ansøgningen blev bevilliget. I sine Breve til Akademiet kunde han forsikre, at han til Trods for de ugun­ stige Tidsforhold ikke laa ørkes­ løs i Rom; foruden de allerede nævnte Arbejder og Bernstorff- busten, der nu var færdig i Mar­ mor, omtaler han forskjellige Kopier efter Antiker, hvilke han agter at hjemsende, saaledes en Homerbuste i Marmor, Hovedet af den kolossale Pollux paa Quirinalpladsen, Monte Cavallo, og en mindre Gjengivelse af hele denne Statue. Hovedet model­ lerede han i sit Atelier, Statuen,

der nu bevares i Musæet, i et Lokale, hvis Vinduer vendte ud til selve Plad­ sen, og hvortil Zoéga havde skaffet ham Adgang. Den udmærkede Viden skabsmand vedblev i det hele at støtte Thorvaldsen med Raad og Daad, og bestandig viste han hans Arbejde den størst mulige Interesse. Stren& i sin Dom; derom vidner blandt andre Kunstnerens Veninde Fredenke Bruun (Molbechs »Athene«, IV. S. 12): »Georg Zoega, som aner hans Gem, og at han er kaldet til det højeste, gaar ikke lemfældig tilværks med ham og 6