S_Thorvaldsen

4 2 eftergiver ham ingen af sine strenge antiquarisk-artistiske Fordringer, hvilke endnu forhøjes ved den ham egne line Skjønhedssans. Sandelig, vor unge Phidias havde i ham en ubestikkelig Dommer, der ikke bortgav en Haars- brede, ikke en Kjortelfolde af Oldtidens Værdighed. »»Dette havde de gamle ikke gjort saaledes«« — lød ofte hans Dom; eller: »»Saaledes gik ingen ærbar Kvinde klædt i Oldtiden, langt mindre en Gudinde«« — da en Gang en Pallas af Thorvaldsen havde faaet et Foldekast i Klædningen, lidt mindre sømmeligt. Og den unge, undseelig stolte Kunstner, i sin Kamp med Ide­ alet, afhuggede Hoveder, sønderbrød Statuer, der allerede tidligen vilde have udmærket ham meget berømmeligt for den store Hob.« — Men Kunst­ neren tabte ikke Modet, fordi hans Frembringelser bleve underkastede skarp Kritik; han har uden Tvivl følt tydelig nok, at Zoéga lastede hans Arbejder paa en saadan Maade, at Dadelen blev et klart Udtryk for de store Krav, der maatte stilles til de store Evner. Direkte Opmuntring fik Thorvaldsen for øvrigt i fuldt Maal hos sine jævnaldrende Kaldsfæller, i hvis Kreds han færdedes, Som Venner af ham kunne foruden Zoega og Carstens nævnes Kobberstikkeren Gmelin samt Landskabsmalerne Reinhardt, von Rhoden og Joseph Koch. Denne sidste, der som fuldt udviklet Mester fik betydelig Indflydelse paa den tyske Kunst han dyrkede ligesom de to andre nævnte Malere »det historiske Landskab« ■— , var sikkert den af Vennerne, der per­ sonlig kom til at staa ham nærmest. Koch og Thorvaldsen lejede i Fælles­ skab en Bolig i Via Felice og boede sammen i længere Tid; de førte der deres egen Husholdning, som styredes af en brav gammel Romerinde, hvem Thorvaldsen lærte at tilberede forskjellige hjemlige Retter; særlig blev hun Virtuos i Pandekager. Feberen vedblev jævnlig at hjemsøge Thorvaldsen kortere eller længere Tid adl. Gangen, og ikke sjælden hindrede den ham helt i at arbejde. Plaget var han desuden af Bekymringer for Fremtiden; vel blev hans Sti­ pendium fornyet — sidste Gang ifølge Skrivelse fra Akademiet, 3dje De­ cember 1799 , paa to Aar, hvoraf han skulde have Lov at bruge det andet til Hjemrejsen og til et Ophold i Paris — , men Tanken om, hvad han skulde gribe til, naar det var endelig udløbet, har sikkert ofte hvilet paa ham! »ed et liaardt Tryk. En eneste Bestilling fik han; den kom fra Abildgaard. med hvem han stadig vedligeholdt en ret livlig Brevvexling; han ønskede foruden en Homerbuste en Marmorkopi af Rafaels Buste i Pan- theon. Busten af Homer, Kopi efter Antiken, havde Kunstneren staaende