S_Thorvaldsen

43

færdig i Marmor; Rafael blev udført i Forsommeren 1800, og samtidig med, at Thorvaldsen under 4de April meddeler Abildgaard, at denne Kopi er under Arbejde, fortæller han ham tillige, at han, saa snart han er kommen til Ende dermed, agter at »lægge Haand paa en Marmorstatue i levende Størrelse, dersom ikke Bekostningerne i disse Tider, da ogsaa Marmoren er overmaade dyr, skulde hindre det.« Uden Tvivl er det Tanken om Jason, der allerede nu foresvæver Thorvaldsen; med denne græske Sagnhelt var han jo, takket være sit be­ gejstrede Studium af Carstens’ efterladte Tegninger til Argonautertoget — de findes nu i den kongelige Kobberstiksamling i Kjøbenhavn — fortrolig som med faa af Oldtidens Skikkelser. I Oktober 1800 tog han fat paa Modelleringen af den legemsstore Statue, og omtrent et halvt Aar efter stod den færdig i Leret. Støbt blev den imidlertid aldrig, eftersom Thorvaldsen ikke havde Penge til at betale en Gipser med; den blev slaaet ned, da den truede med at falde sammen af sig selv, og vi vide nu ikke andet om den, end at den, som Thorvaldsen skriver til Akademiet, »forestiller Jason i Be­ greb at vende tilbage til Skibet, efter han har borttaget det gyldne Flies, som han bærer paa den venstre Arm, holdende i den højre Haand et Spyd.« Synderlig Opmærksomhed skal denne Statue ikke have vakt, men for Thor­ valdsen selv har den sikkert haft stor Betydning som Studie eller Forarbejde, og i længere Tid, efter at den var bleven ødelagt, har han uden Tvivl været saa mægtig opfyldt af Tanken om en ny Behandling af samme Æmne, at han derved har været afskaaren fra fuldt at hengive sig til noget andet Ar­ bejde. I alt Fald synes det ikke, at han i Løbet af Aaret 1801 har faaet andet færdigt end maaske nogle Skitser og Kopier samt en Buste af den danske Minister Bourke, der havde vist ham Venlighed under hans Ophold i Neapel. Men i Eftersommeren 1802 tog han fat paany; nu skulde det være Alvor. Ilde saa det ud med Pengesagerne, og en d id ventede Kunstneren blot paa at faa de nødvendige Midler til Hjemrejsen sendte fra Kjøbenhavn, for at han kunde forlade Rom; senere opsatte han Afskeden for at kunne slaa Følge nord paa med Zoéga, der havde tænkt at overtage et Professorat i Kiel i Løbet af den tilstundende Vinter. Resten af den 1 id, det var ham forundt at tilbringe i Rom, syntes kun at skulle blive kort, men nu skulde den bruges, og Thorvaldsen lod da Masser af Ler kjøre til sit Atelier.

6 *

Made with