S_Thorvaldsen

han og anbefalede hende i varme Udtryk den unge Billedhugger; han bad hende gjøre, hvad hun kunde, for at skaffe denne Arbejde i Hjemmet saa vel som fortsat Understøttelse i Penge og lavede — paa nydeligt Fransk, et Sprog, hvoraf Thorvaldsen næppe forstod meget, — Koncepten til et Brev, som hans Protegée skulde afskrive, saa det kunde komme Grevinden i Hænde sammen med Broderens Brev. Den af Thorvaldsen undertegnede Skrivelse er, som Thiele bemærker, »fad, krybende og i enhver Henseende Thorvaldsen uværdig;« meget naivt giver den sig Udseende af at være en original Epistel fra Kunstneren ved at indeholde en tyk Kompliment til Baron Schubart selv. Men Brevet gjorde sin Virkning. Kort efter dets Modtagelse raadførte Grevinden sig med Abildgaard og blev enig med denne om, at det rigtigste vilde være at forsøge paa dels gjennem Abildgaard selv, dels gjennem hendes Mand og hendes Svoger, Statsministeren Grev Chr. D. F. Reventlow, at paavirke Magthaverne saaledes, at Thorvaldsen kunde faa et kontant Tilskud samt nogle Bestillinger paa en Del af de Kunstværker, hvormed det nye Kristiansborg skulde udsmykkes. Frugterne af Grevinde Schimmelmanns Anstrængelser udebleve som sagt ikke. Kort efter at Thor­ valdsen havde modtaget Efterretningen om sin gamle Moders Død, meddeltes det ham i et Brev fra Baron Schubart, at hans Anseelse i Kjøbenhavn var i rask Stigen, og at der var sikker Udsigt baade til Pengeunderstøttelse og til Fortjeneste ved nye Arbejder. Og i en Skrivelse, dateret 6te Marts 1804, meddeltes det ham fra Direktionen for »Fonden ad usus publicos«, at den havde tilstaaet ham en Gratification af 300 Rigsdaler dansk Kurant (lidt over 900 Kroner) »som et Kjendetegn paa, hvor kjært det er Regeringen at se Dem fremvandre med Hæder paa en Bane, hvorpaa De saa vel havde begyndt, førend De rejste fra Fædrenelandet, inden hvis Grænser De, som man haaber, en Gang vil udbrede og befæste sand Smag i et Kunstfag, De med saa meget Held har dyrket.« Thorvaldsen havde vistnok, da han modtog Anvisningen paa den ovennævnte Sum, i længere Tid levet væsentlig af Forskud paa bestilte, for en Del næppe paabegyndte Arbejder; nu syntes han, at han stod noget friere end hidtil, og besluttede sig strax til i Selskab med Grev Adam Moltke at give sig ud paa den længe paatænkte og af hans Læge saa stærkt tilraadede Rejse til Neapel. Han lagde sidste Haand paa sin Model til Ganymedes, for at den under hans Fraværelse kunde blive paabegyndt i Marmor. I April 1804 drog han da af Sted og fandt i det Schubartske 7