S_Thorvaldsen

5i

haaber je g , at jeg blot beregner Hoffet mine Omkostninger, og at jeg overlader vor faderlige Regering selv at bestemme Kunstnerens aarlige Underholdning, da hans Ønske blot indskrænker sig til det nødvendige Udkomme. Hans sødeste Belønning vil blive at gjøre sig værdig til Fædre­ landets Agtelse og hans Medborgeres Yndest.« Om dette Brev nogensinde er bleven renskrevet og afsendt, er tvivlsomt; at det er et af Baron Schubart »forfærdiget Kunstarbejde«, kan vistnok betragtes som en afgjort Sag; i alt Fald kan man sikkert gaa ud fra, at den unge Thorvaldsen ikke har været Verdensmand nok til at ødsle Smigrerier som ovenstaaende paa en saa betydningsløs og aandsforladt »Kunstner« som Christiansborgs Bygmester. Efter sin Tilbagekomst til Montenero udførte Thorvaldsen to mere end legemstore Buster af sin gjæstfri Vært og hans Hustru; saa rejste han til Carrara, hvor han kjøbte Marmor til Jason, og derfra til Genua; i Be­ gyndelsen af September var han atter paa Montenero og gav sig strax i Færd med Modelleringen af et Kunstværk, der var bestemt til at skjænkes Baronesse Schubart som Fødselsdagsgave. I Løbet af fjorten Dage blev det færdigt; det var »Apollo, Muserne og Gratierne paa Helikon«, Kunst­ nerens første betydelige Relief over et antikt Æmne. Kompositionen indbefatter tretten Figurer, idet Kunstneren med Rette har undladt at tage Hensyn til, at en af Muserne — Thalia — er identisk med den ene af Gratierne. Til venstre Side aabnes den af Apollo, der siddende paa et Klippestykke spiller paa sin Strengeleg, medens Muserne danse i Kor rundt om Gratierne, der omslynge hverandre og danne Midt­ gruppen ; denne staar noget højere end de dansende og ses gjennem et Brud i disses Kreds. I Baggrunden ses det hellige Væld Kastale med Svanen; denne blev i en Gjentagelse af Kompositionen ( 1816) flyttet hen foran Apollofiguren, ligesom der foretoges enkelte andre, dog ikke meget indgribende Forandringer, saaledes i nogle af Hovederne. I sin bekjendte Artikel i Molbechs Athene, 1815, udtaler hru Frederike Brun, der ellers hører til Thorvaldsens ivrigste Beundrere, sig noget køligt om dette Værk; navnlig finder hun, at dets Figurer »i det hele have mindre Elegants og Lethed, og Hovederne mindre Udtryk og Elskværdighed, end man ellers forud kan betinge sig af vor Kunstner«. Nu til Dags, da Materialet til en Bedømmelse af Thorvaldsens Kunst fore- ligger fuldstændigt, og da den Maalestok, der anlægges under Vurderingen 7*