S_Thorvaldsen

52

af lians enkelte Arbejder, altsaa maa være en anden end den fra Aar- liimdredets Begyndelse, vil man næppe være enig med den for øvrigt i mange Henseender ret skjønsomme Forfatterinde i hendes Betragtninger over Relieffet ; en af Indvendingerne, der kunne rejses mod dette, bliver vel netop den, at »Elegancen« paa sine Steder er e t . noget for stærkt under­ streget Træk, og at der i flere af Skikkelserne gjør sig en »Elskværdighed« gjældende, der smager mere af Canovistisk Sødme end af Honning fra Hymettos. Denne Anke træffer ikke selve Apollofiguren, der er stor og

Musernes Dans paa Helikon.

simpel i sin Holdning, og hvis Aasyn lyser af guddommelig Begejstring, heller ikke de fleste af Muserne, blandt hvilke flere, som den fløjte- spillende Euterpe, den alvorlige Melpomene og den lystig springende Thalia yderst til Højre helt vel kunde tænkes at være formede over Motiver fra ypperlige græske Vasebilleder. Men andre af Figurerne ere rigtignok temmelig stærkt mærkede af Tidsalderens Hang til det sentimentalt ynde­ fulde; Terpsickore kan saaledes drage Tanken hen paa de Lady Hamil- tonske og Ida Brunske »Attituder«, som Julius Lange har gjort Rede for i sin Bog om Serge! og ihorvaldsen , og den Maade, hvorpaa Klio »skrider frem og skuer ¡tillibage«, er snarere sindrig tænkt end naturlig følt. Ogsaa i 1 . j ii n 1 i af Gratierne — Thorvsldsen lagde den for øvrigt senere til