2værelserStraks

vilde kollektivhuse være den eneste rigtige form. Det er en befolkningsklasse, som gennem fremleje bliver udbyttet, maaske mere end nogen anden del af befolkningen, foruden at den lever under boligforhold saa uhyggelige og ofte uhygiejniske — de gamle lejligheders skumle pigeværelser — saa det trodser enhver beskrivelse. Der er for enkelte fag gjort tilløb til kollektive stiftelser — lærerinder, sygeplejersker — mødre med børn udenfor ægteskab etc. — men disse er ikke indbefattet i denne statistik. Mon ikke den saakaldte »moral« blandt byens ungdom vilde forbedres betydeligt, hvis de havde et værelse, hvor de havde lyst til at være, og en fælles opholdsstue, som de vilde foretrække for beværtningerne? For ungdommens seksuelle udvikling vilde det være uvurder­ ligt. Men billige skulde disse kollektive huse være. Rigtigt realiseret skulde denne boligform kunne faa betydning, ikke bare for middelstanden, men ogsaa for arbejderklassen. I h v e r t f a l d b u r d e d e r t i l e t h v e r t s t ø r r e b y g n i n g s k o m ­ p l e k s h ø r e b ø r n e h a v e o g v u g g e s t u e . Et er givet: Den nuværende almindelige toværelses lejlighed passer ikke for de unge, som vil stifte familie, hvadenten de hører til middelstanden eller arbejderklassen, og som ikke vil fortsætte deres forældres smaaborgerlige vaner, men vil tilpasse ogsaa boligen til en ny tids livsanskuelse. Den almindelige toværelses lejlighed kunde paa det samme areal godt være varieret saaledes, at den bedre kunde tilpasses til familier af forskellig størrelse, men vigtigere er naturligvis den økonomiske side af sagen, og en rigtig løs­ ning fremkommer ikke, før den økonomiske basis tillader familier med mange børn at have større lejlighed end familier uden børn. I øjeblikket er forholdet det, at der i København bor gennemsnitlig ca. 3 beboere pr. lejlighed , enten denne er paa 2 eller 6 værelser. (Nøjagtigt 2,79 indbygger gennemsnitlig i toværelses, for ægtepar i toværelses 3,37 indbygger og 3,19 indbygger gennemsnitlig i de seksværelses lejligheder). Kun en løsning af boligspørgsmaalet, som tager hensyn ikke til beboernes øko­ nomiske evne, men til familiens størrelse, og fordeler lejlighederne retfærdigt herefter, er en virkelig løsning. I et kapitalistisk samfund er dette utopi. D en b e rø m te tyske a rk ite k t H a e s le r i byen C e lle h ar u d a rb e jd e t en sm uk se rie p la n e r, passende til fa m ilie r a f fo rs k e llig e s tø rre ls e r. F o rslag e n e vise r kun, a t han har lig e saa g od fo rs ta n d paa den te kn iske side af sp ø rg sm aa le t, som han sta a r k o m p le t u vid e n d e o v e rfo r de sam fundsm æ ssige tils ta n d e som lig g e r til g ru n d fo r fa m ilie n s fo r ­ d e lin g — paa samm e m aade som de fle s te a rk ite k te r iø v rig t. B la n d t de unge a rk ite k te r paa a k a d e m ie t e r d e r — je g tr o r e fte r K ritis k R evys k o rte a g ita tio n — s to r in te re sse fo r »social« a rk ite k tu r. M e n b e tyd n in g e n af o rd e t social har, som d e t ogsaa v a r fo rm e t i K ritis k R evy, en ta a g e t b e ty d n in g af a lt, hvad d e r e r sam fundsm æ ssigt, uden at ta g e hensyn til den klassemæ ssige d elin g i d ette sam fund. D e unge a rk ite k te r b y g g e r e lle r p ro je k te re r ikke læ n g e re m o n u m e n ta l-a rk ite k tu r (den h a r vi fa a e t kv a lt) m en o ffe n tlig e b y g n in g e r og navn lig id e a lis e re d e a rb e jd e rb o ­ lig e r. Da je g ifjo r h o ld t fo re d ra g paa a k a d e m ie t om a r b e j d e r b o l i g e r , h avde m an s ik k e rt v e n te t, a t je g skulde vise d e t sidste skrig i ræ kkeh u se e lle r fu n k is le jlig h e d e r.