2værelserStraks

BROERNE Mens der dog, naar solen skinner, kan komme et glimt af idyl over de gamle, kun 2 og 3 etages huse i den indre by — jeg har endog truffet gamle mennesker i adelgadekvarteret, som har boet der hele deres liv, og som nødig vil flytte derfra — saa er bebyggelsen paa Vester-, Nørre- og Østerbro kynisk uden antydning af smil. Kun i visse byer i Tyskland har jeg truffet noget til­ svarende i uhygge. Kaserne ved siden af kaserne — 5 —6 etager — 2 —3 baggaarde, hvor den ene skygger for den anden. Smalle gader, dybe gaards- rum, hvor luften selv i vort blæsende klima bliver staaende kvalm og osende. 1 7 - 1 8 m høje brandgavle lige ud for beboede vinduer, daarlig vedligehol­ delse — snavs — lugt. Særlig slemme kvarterer findes i ryesgade — fredensgade (hvor luften dog er nogenlunde, fordi man har søerne paa den ene side og fælleden paa den anden), hele kvarteret mellem peblingesøen og assistens kirkegaard, navnlig gader som stengade, slotsgade, korsgade og prins jørgensgade. (Hvor virker de underligt parodiske disse fine gadenavne: »slotsgade«!) Og kvartererne mellem vesterbrogade og sønder boulevard —halmtorvet. Navnlig gader som absalonsgade og eskildsgade, som har den største overbefolkning i København. Disse kaserner blev opført af entreprenante murermestre, udelukkende paa spekulation, dengang byen voksede saa stærkt, efter at voldene var faldet. Grundene er udnyttet til lovens maximum (for en hjørnegrund 4/s af grunden), der er baade i højde og bredde presset saa mange lejligheder ind, som der kunde være, og kvartererne staar som et monument over, ikke alene en ufor­ svarlig byggelov, men over et kapitalistisk samfund i al dets raaeste udskejelse. Ogsaa her er huslejen pr. m2 høj, 13 —14 kr., men ikke slet saa høj som i den gamle by, fordi lejlighederne er noget større i areal. Lejlighederne ligger almindeligvis som de toværelses lejligheder, der endnu er gængse, med et værelse ved siden af trappen og soveværelse og køkken til gaarden — nogensomhelst orientering mod verdenshjørnerne er der natur­ ligvis ikke taget hensyn til — stuerne s k a l vende mod gaden, selvcrm denne ligger mod nord. En særlig kynisk form, som vi finder i fredensgade, i prins jørgensgade, absalonsgade og nogle andre steder, er sidehuset med midter­ korridor. For at udnytte grunden til det yderste har man lagt en lang smal bælgmørk korridor ned gennem sidehuset, og ud til siderne fra denne korridor ligger lejlighederne paa et og to værelser uden nogensomhelst entré og med udslagsvask ude paa gangen, alle vinduer i sidehuset kommer derved til at vende ud til nabogavlene. Der bor i København 49,336 jnennesker i side-, mellem- og baghuse. En hel lille by, større end Aalborg, bor i disse usunde boliger, hvor der kun er udsigt til en nabogavl, og »frisk« luft fra et skummelt gaardrum. Der er over 2 0 0 0 beboede kælderlejligheder i København, skønt dette 30

Made with