2værelserStraks

En nedrivning af større kvarterer i den indre by vil sikkert medføre en øget kolonihavebeboelse — det er det eneste sted, hvor boliger, svarende i pris til den gamle by, kan opdrives. Boligtilsynet beretter saaledes f. eks.: »En familie, der maatte rømme deres lejlighed paa grund af ned­ rivning af det hus, hvor de boede, og som ikke vilde lade sig indkvar­ tere paa sundholm, tog ophold i et træhus i nærheden af en losse­ plads. Skuret var meget daarligt bygget af et enkelt lag brædder, taget var oprindelig dækket af tagpap, men størsteparten manglede nu, og regnen trængte selvfølgelig ned gennem aabningerne mel­ lem brædderne. Gulvbrædderne i opholdsrummet laa direkte paa jorden, i køkkenet var der ikke gulv. Familien bestod af mand, kone og 8 børn, hvoraf 3 var angrebet af tuberkulose, hvad der var saa meget mere uheldigt, som flere børn maatte ligge i samme seng.« Som i alle tilfælde, der omtales i boligtilsynets beretning, lykkedes det at faa familien anbragt i en af kommunens ejendomme*), hvor de faar lov at bo, saa l æ n g e d e b e t a l e r h u s l e j e n r e g e l m æ s s i g t - s aa b e g y n ­ d e r h i s t o r i e n f o r f r a i g e n . Udsmidning og ny forfølgelse af myndig­ hederne. Beboerne i disse primitive boliger er ustandselig udsat for forfølgelser fra myndighedernes side - bygningsmyndigheder, sundheds- og brandvæsen kap­ pes om at forfølge dem. Efter denne gennemgang af de forskellige former for beboelse i Køben­ havn, kan man nu danne sig et samlet billede af, hvorledes boligforholdene er for den fattigste del af befolkningen. Det er naturligvis ikke alle 65 % af Københavns befolkning med en fortjeneste under 3000 kr., som bor i disse elendige lejligheder. Hvormange er det svært at afgøre, men det er ihvertfald r en meget stor del deraf. Vi ser da det paradox, at kommunen, »for at hæve boligstandarden«, byg­ ger lejligheder, som er saa dyre, saa den overvejende del af befolkningen, ihvertfald arbejderklassen, ikke kan bo i dem. Vi ser, hvorledes man under paaskud af at sanere de gamle raadne boliger, som arbejderklassen har raad til at bo i, (i virkeligheden for at sælge dyre grunde til store kapitalistiske fir­ maer) vil nedrive disse boliger og derved drive beboerne enten over i lignende allerede overbefolkede kvarterer, eller ud i kolonihavelysthusene. Vi ser, hvor­ ledes bygnings- og sundhedsmyndigheder - selvfølgelig ogsaa for at holde boligstandarden og sundhedstilstanden oppe — jager beboerne væk fra koloni­ havehusene, og hvorledes de, som er saa heldige at komme ind i kommunens huse, bliver sat paa gaden, hvis de ikke kan betale. Det hele sker sikkert i den bedste hensigt og med de bedste sociale motiver — men viser samtidigt at ikke det bedste sundhedsvæsen i verden, ikke det

) I ju li 1 9 3 2 va r d e r 9 3 5 fa m ilie r u n d e r kom m unens b o lig fo rs o rg . 38