2værelserStraks

som grundejer til en fortjeneste, som ligger langt udover produktionsomkost­ ningerne. Dette i forbindelse med at byggeriet er en hjemmeindustri gør, at boligproduktionen bliver forholdsvis uafhængig af svingninger paa det almin­ delige industrimarked. Boligerne har desuden en meget længere levetid end andre varer, og nyproduktionen udgør derfor en lille del af hele den bolig­ masse, som der er brug for. Grundejerkapitalen vil i almindelighed være mod­ stander af forøget boligbyggeri, forøget konkurrence, naar dette byggeri ikke ligger i en betydelig højere prisklasse. Da byggeriet er en meget primitiv industri, udgør den variable kapital, arbejdslønnen, en meget stor del af produktionsomkostningerne. Det vil sige, at i en periode med stigende lønninger, vil boligproduktionen fordyres uforholds­ mæssigt og gaa i staa. Men netop i disse perioder, hvor der strømmer nye arbejdere til byen, og arbejdernes leveniveau stiger, vil der være brug for mange boliger. Saa kommer bolignøden. Men arbejdernes stigende lønnin­ ger indtræffer i højkonjunkturperioder, hvor der, som f. eks. efter krigen, i Dan­ mark er stor fortjeneste i skibsfart og industri, og hvor kapitalen derfor søger til disse investeringer, som giver stort og hurtigt udbytte, mens boligproduktio­ nen paa grund af hele kreditforholdet paa boligmarkedet giver en relativ lav og langsom fortjeneste. Det betyder, at det ogsaa af den grund vil være vanskeligt at fremskaffe penge til boligproduktion i disse perioder.*) Denne boligmangel bliver under normale omstændigheder stærkt udnyttet af husejerne til at skrue priserne i vejret; men lejestigningen vil samfundsmæssigt set betyde stigende grundværdier og stigende uproduktiv belastning af industri- kapitalen. Huslejen indgaar for det første i industriens produktionsmidler, men desuden, hvad der er langt vigtigere, i den variable kapital, i arbejdslønnen. Marx ud­ trykker dette saaledes: »For at opretholde livet, behøver det levende menneske en vis mængde livsfornødenheder. Den arbejdstid, som er nødvendig for at fremstille arbejdskraften, opløser sig derfor i den arbejdstid, som er nødvendig for at fremstille disse livsfornødenheder, eller arbejdskraftens værdi = værdien af de livsfornødenheder, som dens ejer behøver.« Boligen er imidlertid en af de vigtigste livsfornødenheder. Ingen anden faktor tynger som den paa arbejderens budget. »Men,« fortsætter Marx, »arbejdskraftens værdi opløser sig i værdien af en vis mængde livsfornødenheder. Den veksler derfor ogsaa med værdien af disse livsfornødenheder.« Eller paa dansk: Stigende husleje vil før eller senere *) D e tte e r d e t n o rm a le . M e n n e to p ia a r ( 1 9 3 5 ) o p le v e r vi en tilsta n d som synes at m o d ­ sige d e n n e te o ri, id e t d e r paa g ru n d af stig e n d e b e s kæ ftig e ls e i in d u strie n fo re g a a r en m e g e t s tæ rk tils trø m n in g til b y e rn e . ( 2 8 0 0 0 tilfly tte re til K ø b enhavn i 1 9 3 4 ) og s a m ­ t i d i g e r d e r re k o rd a a r i b y g g e rie t! — A a rs a g e n lig g e r i den n e krises s æ rlig e k a ra k te r. In d u strien s n u væ re n d e p ro d u k tio n s a p p a ra t e r ikke paa la n g t næ r u d n y tte t. D e rfo r fo re ­ g a a r d e r saa g o d t som ing e n n y in v e s te rin g e r i in d u s trie n tro d s s tig e n d e K o n ju n k tu re r. D e le d ig e p e n g e sø g e r fo rtrin s v is til b y g g e rie t, og paa g run d af re g e rin g e n s og fa g fo re n in g s - re fo rm is te rn e s v e ls ig n e ls e s rig e virk so m h e d e r d e t h e lle r ikke lykked e s fo r b yg n in g s a rb e j­ d e rn e a t o p n a a lø n fo rh ø je ls e . 55