2værelserStraks

betyde stigende arbejdsløn. Derfor er netop industrikapitalen interesseret i, at der produceres forholdsvis billige boliger. Der vil da ogsaa under normale omstændigheder komme en tid, hvor pri­ serne paa boliger vil stige saa stærkt, saa det igen kan betale sig bedst at investere penge i byggeriet. Men dette punkt indtræder først efter at den almindelige højkonjunktur er passeret, naar vi igen nærmer os krisen. En livlig boligproduktion vil i en saadan periode ofte føre til overproduktion og boligkrak, netop fordi lønningerne er synkende og betalingsevnen svigter. De færdige huse staar tomme, ingen kan betale dem. Det er klart, at dele af det kapitalistiske samfund og ikke mindst industrika­ pitalen er interesseret i, at udviklingen i boligbyggeriet ikke fører til boligmangel og opskruede priser, men paa den anden side ogsaa er interesseret i, at der ikke indtræffer boligkrak, som ved den høje risikopræmie, som husejerne derefter vil beregne sig, ogsaa vil bidrage til at forhøje huslejen. Industrikapitalen, som i den liberalistiske periode har været den domine­ rende, har derfor villigt understøttet alle forsøg paa at bekæmpe denne kon­ junkturelle »bolignød«. Disse forsøg faldt netop i en periode, hvor socialdemokratiet var kommet til magten i København og skulde vise, hvad det kunde udføre. Under høje jubelskrig blev derfor den reformpolitik ført frem, som gik ud paa at regulere de uheldige konjunkturfænomener i den kapitalistiske produktion, men som blev kaldt for: AFHJÆLPNING AF BOLIGNØDEN. Derved er hele spørgsmaalet blevet forvrøvlet, og der hersker ikke mange steder en saadan forvirring som i den offentlige omtale af bolignød og bolig- spørgsmaal. Der ligger sikkert fra socialdemokratisk side ikke nogen lumsk bag­ tanke i dette, det er heller ikke noget stort iscenesat bluff, for de mennesker tror selv, at det er socialdemokratiets skyld, at der er bygget de store karréer i Københavns udkant, og de tror, at d e t er at afhjælpe bolignøden, ligesom

D en »kapitalistiske løsning « af boligspørgs- maalet gaar ud paa at fo rce re byggeriet af de lejligh ed er, d er er eftersp ø rgsel efter fra det købedygtige publikum — og d erfo r fo rtjen este ved. D enne løsning er ikke no­ get specielt socialdemokratisk fænom en. D ette illustreres bedst ved ovenstaaende kurve, som viser boligproduktionen i en by med .styre af skiftende politiske partier (O slo ). D e konservative byggede i p erio­ den 1920— 22 om trent ligesaa m eget som arbejderpartiet 1929 — 31.

56