2værelserStraks

Frisch tror paa sporvogne. Det store kommunale byggeri falder sammen med socialdemokratiets udvikling til et borgerligt-liberalistisk parti. Den kommunale boligproduktion under parolen bolignødens bekæmpelse er ikke engang et særligt socialdemokratisk nummer. Det er den sædvanlige borgerlige maade at løse spørgsmaalet paa. I Oslo, hvor arbejderpartiet ikke som i København har været ved magten hele tiden, ser vi, som figuren viser, at højrepartiet har fulgt den samme linie. Utvivlsomt har det kommunale byggeri i København i perioden efter krigen, navnlig maaske statsboligfonden, haft en afgørende regulerende virkning paa boligproduktionen. Sandsynligvis havde vi, hvis disse foranstaltninger ikke var kommet, haft et højere prisniveau for de mellemstore boliger, men dette berører ikke boligproblemet for de mindre be­ midlede klasser, som man ikke alene ikke har løst, men end ikke forsøgt paa at løse, fordi man ikke har villet se problemet lige i øjnene. Problemet er nemlig ikke et produktionsproblem. I det lange løb vil produktionen af en hvilkensom- helst vare i det kapitalistiske samfund ihvertfald ikke føre til underproduktion, tvertimod. Der er sko, strømper, flæsk og kaffe nok, og der er ogsaa boliger nok, allerede nu. I en by som København saa vi, at der var omtrent et værelse til hver indbygger, mænd, kvinder og børn. Ja, der er altsaa saa mange boljger, at man efter en socialdemokratisk borgmesters mening bør rive nogle af dem ned, »for at støtte boligmarkedet«. Problemet er et fordelingsproblem — et socialt problem. Det er et problem, som er uløseligt knyttet til den private ejendomsret. Lad os tænke os, at dette pro­ blem var brændende for det socialdemokratiske flertal i borgerrepræsentationen. At de, som repræsentanter valgt af arbejdere, virkelig vilde føre en klasse­ politik, vilde sætte alle kræfter ind paa at skaffe billige boliger til arbejder­ befolkningen i København. Det vilde sige, at man ikke som nu hist og her op­ førte nogle karréer med billige boliger, men virkelig satte et storstilet byggeri igang, organiserede det ved hjælp af kommunens egne teknikere, saa for­ tjenesten ikke tilfaldt en tilfældig entreprenør, opførte gode toværelses lejlig­ heder med centralvarme og styrtebad og lejede dem ud til 35 å 40 kr. om maaneden. Det vilde og skulde ikke give nogen god fortjeneste til kommunen, men vilde, hvis arbejdet var fornuftigt tilrettelagt, kunne gennemføres uden større tab. Lad os tænke os, at man, for at skaffe de nødvendige millioner til dette byggeri, fik lov til at lægge en temmelig stor skat paa de gamle ejendomme, paa samme maade, som man har gjort i Tyskland og Østrig. Lad os stadig tænke os, at disse millioner, der indkom ved en saadan skat, ikke som i Tyskland, gik til laan til ethvert byggeri (og efterhaanden til alle mulige andre formaal, endog til at bygge panserkrydsere), men udelukkende til at bygge smaa virkelig billige lejligheder, til en pris, som laa 10 —15 kr. under den, som betales i pri­ vate tilsvarende lejligheder. H v a d v i l d e s k e ? Der vilde ske det, at prisen ikke alene paa kommunens egne ejendomme, men ogsaa paa alle private lejligheder vilde synke. Hvis foretagendet blev gen­ nemført i tilstrækkelig stor maalestok, vilde det i løbet af kort tid betyde en lejesænkning over hele byen. 57