2værelserStraks

til den i forvejen nødstedte industri. Ogsaa denne lov fik derfor industrikapi­ talens uforbeholdne støtte. Loven førte virkelig ogsaa til, at huslejen blev betydelig lavere — sam­ tidig med et alvorligt løntryk (senere er loven temmelig grundig gennemhullet). Men denne lov betød naturligvis ogsaa, at privat byggevirksomhed ophørte; hvornaar har man set kapitalen søge til virksomheder, hvor der ikke er mulig­ heder for profit, endsige den mindste forrentning. Samtidig var der imidlertid i Wien en meget stor boligmangel, rent bortset fra den latente bolignød. Ganske vist var indbyggerantallet gaaet tilbage, men antallet af husholdninger var vokset. Dette ligger vel i de mange nye ægteska­ ber efter krigen og i det forhold, at byens tilvækst bestod af embedsmænd og handlende fra de afstaaede provinser m e d f a m i l i e , medens de, der drog ud, væsentlig var de yngre ugifte, som søgte andetsteds hen efter arbejde. Den anden del af kommunalbestyrelsens plan til at afhjælpe boligmangelen bestod derfor i et stort kommunalt boligbyggeri. Men da loven om de lave lejer, som saa smukt hedder lejerbeskyttelses­ loven, ogsaa var gældende for nye boliger og altsaa ogsaa omfattede kom­ munens nye byggeri, skulde der til disse boliger ikke skaffes laan — det var indlysende umuligt — men direkte kapitaltilskud, og dette opnaaede man ved en anden lov, som lagde skat paa l e j e n . Det vil sige, at man for at skaffe boliger til en vis del af befolkningen, lagde indirekte skat paa alle byens indbyggere, ogsaa paa de allerfattigste. Ganske vist var denne skat stærkt progressiv, men den var dog saa stor, at paa en maaned- lig leje af 5,7 schilling udgjorde den 1,5 schilling, eller lige saa meget som 24 % af den betalte leje. Hvad man ved den ene lov gav til lejerne, tog man altsaa delvis igen ved den anden. For de millioner, der indkom ved lejeskatten, blev der i løbet af 12 aar byg­ get ca. 50,000 boliger, mest et- og toværelses lejligheder i en temmelig aaben bebyggelse, dog næsten alle uden centralvarme og de færreste med eget bade­ værelse. En meget almindelig type var en etværelses lejlighed paa 38 m2, som kunde lejes ud for 7,2 sch. om maaneden, hvoraf som bemærket de 1,5 sch. var skat. En efter vore forhold m e g e t b i l l i g l e j e . Statistiken viser, at kun ca. 27 % af beboerne i disse kommunale huse var arbejdere, resten var embedsmænd, smaahandlende, middelstand, navnlig funk­ tionærer i byen Wiens administration og i de socialdemokratiske fagforeninger. Raadmand Weber, som stod for boligbyggeriet, udtalte om de arbejdere, som søgte bolig i kommunens boliger: »De bliver anbragt der, saavidt de efter deres økonomiske og kulturelle situation menes at egne sig for disse boliger.« Men den overvejende del af Wiens arbejderbefolkning bor i de gamle bo­ liger, som selvfølgelig ikke er revet ned. Disse gamle huse er i Wien om muligt endnu værre end i København. Wiens byggelov tillod, at der blev bebygget op til 85 % af en grund, hvad der har ført til den mørkeste og uhyggeligste bebyggelse, man kan tænke sig. 85 % 62

Made with