2værelserStraks

tolkning, som hver dag kan købe mere end dagen før, som forlanger nye varer og nye boliger hurtigere, end de kan fremskaffes trods det, at industrien arbej­ der paa fuld kraft, og der ingen arbejdsløshed er. »Men,« vil De indvende, »for den arbejder, der bor sammen med en anden familie i Moskva, kan det da være ligemeget, hvad slags bolignød, han er udsat for, enten det er den kapitalistiske bolignød eller den socialistiske vare-bolig-mangel. Han bor lige trangt.« — Nej, det er ikke lige meget, for den socialistiske arbejder v e d , at for ham er bolignøden kun kort overgang. Han følger med i den nye femaarsplan og ved at der er afsat millioner til boligbyggeriet, han ved at han lever i et plan­ økonomisk samfund, som har bestemt, at Moskva skal have 3,5 mill. indbyg­ gere og ikke mere. Tilvæksten er ingen naturkatastrofe, som aldrig hører op. Han ved, at om nogle aar kan han faa sin egen bolig, og han ved, at den ikke tilfalder en eller anden borger, som kan betale mere end han, som i de kapitalistiske lande. Arbejderen i Berlin kan kun i fremtiden se krise, arbejdsløshed, mindre un­ derstøttelse, nød — det er forskellen. Arbejderen i det socialistiske samfund vil aldrig, som hans klassefælle f. eks. i Wien eller i København, risikere at blive sat paa gaden, hvis han ikke kan be­ tale, o g h a n s h u s l e j e u d g ø r g e n n e m s n i t l i g k u n 8 % af h a n s i n d t æ g t . Huslejen i Moskva er et led i den proletariske klassepolitik. Den er afhæn­ gig af boligens størrelse, naturligvis — men desuden af beboerens indtægt, og af, hvor mange han har at forsørge. Saaledes betaler en arbejder, hvis hans kone ogsaa har arbejde, og de ellers kun har et barn at forsørge, en betydelig højere husleje, end den ar­ bejder, som f. eks. har 7 børn at forsørge. Forholdet er altsaa det modsatte af i København, hvor de fattigste lejere betaler den højeste husleje pr. m2. I Moskva er den laveste husleje 5,5 kopek pr. m2, og den højeste leje for arbejdere, ansatte og fri erhverv 1,32 rubel pr. m2. For smaa haandværksmestre, som beskæftiger en eller flere svende, er den noget højere, og for de ikke arbejdende, resterne af det gamle bourgeoisi, som ikke vil arbejde med paa den socialistiske opbygning, er den helt op til 8,8 rubler pr. m2 om maaneden. Men dette forhold gælder ogsaa for opvarmningen. Hvor der ikke er cen­ tralvarme, bliver brændslet indkøbt af bolig»selskabet« og udgifterne fordelt paa beboerne, men i alle tilfælde efter en lignende skala som huslejen. Det vil sige, at en arbejder med en lille indtægt ikke alene har boligen om­ trent gratis, men ogsaa varmen. Den gennemsnitlige udgift til b o l i g o g o p v a r m n i n g er i Moskva 11 % af indtægten, og denne sum er tilstrækkelig til at bekoste alle reparatio­ ner og desuden amortisere husene i en periode af 60 aar. Af denne amortisation bliver der straks bygget nye boliger (de 60 aar er naturligvis kun et matematisk 71