2værelserStraks

BYER »PAA LANDET« Men det vigtigste problem i den socialistiske byplanlægning er forholdet mellem land og by. De kapitalistiske byer, som er centrer for varebytte, har en tendens til at vokse i det uendelige, at samle al handel og industri i enkelte store byer. For industrien staar der altid, foruden de konstant arbejdsløse, en reserve­ armé af daarligt betalte landarbejdere, som lokkes af, hvad byerne »kulturelt«, kan byde (biografer, kaféer, dansesteder o. s. v.) foruden af den højere løn i industrien. Noget saadant er ikke tilfældet i det socialistiske samfund. Der er man for det første herre over byens vækst; de nye byer beregnes til en befolkning af ikke over 150,000 indbyggere, og, hvad der er af særlig stor betydning, man søger at udjævne forskellen mellem by og land. I de kapitalistiske lande kan landbefolkningen mange steder hverken læse eller skrive, er derfor reaktionær, vanskelig at vinde for et socialistisk sam­ fund. De har ikke adgang til den almindelige kultur, som bybefolkningen. Landbefolkningen staar faktisk i de fleste kapitalistiske lande paa et kulturniveau, som svarer til en tidligere periode. Saaledes var det ogsaa i Sovjetunionen, da bolchevikerne overtog magten. Men sovjetregeringen har, som et led i den socialistiske opbygning, spredt industrien over hele unionen (den var tidligere omtrent udelukkende koncen­ treret i Moskva og Petersburg). Raastofferne bliver nu i de nye socialistiske byer bearbejdet i de distrikter, hvor de fremskaffes. Ogsaa for landbefolkningen, 73