545390612

Det var med d i s s e E r f a r i n g e r for'Øie, at jeg gik til Un d e r s ø g e l s e n af de r a a d n e n d e Mudd e rma s s e r . Jeg havde lært, at en tør, kimfri Luft, der stryger hen over en fugtig raadden Masse samtidigt med Fugtighed kan optage spiredygtige Kim fra dennes Overflade •— være sig nu ved chemiske eller fysikalske Forandringer, der nødvendigvis ledsage enhver stærkere Fordampning eller ved hermed sammenhæn­ gende eiendommelige Livsyttringer fra de paagjældende Organismers Side,1i hvert Fald uden foregaaende Indtørring og uden synlig Blærebristning. Jeg havde lært, at de saa- ledes eller ved Boblen gjennem den raadne Masse optagne Kam kunne føres lange Stræk­ ninger med Luften, og at de endog kunne passere flydende Medier sammen med Luften, medens de ufeilbarligen, om end maaske ei fuldstændigt afsatte sig samtidigt med Luf­ tens Fugtighed, i hvilken de da efter Afsætningen foreløbigen kunde trives. Og jeg havde fremdeles set — hvad man jo ogsaa a priori maatte vente — at hvad der i s a a ' Henseende gjaldt for de almindelige Forraadnelsesbakterier, ogsaa havde Gyldighed for den pathogene Form, jeg havde arbeidet med, i hvert Fald forsaavidt manirnnde drage Slutninger af den eiendommelige mikrokemiske Farvereaktion. Og jeg kunde saameget bedre støtte mig til disse Erfaringer i det foreliggende praktiske Spørgsmaal, som de i væsentlige Punkter synes bekræftede ved enkelte andre Forsøg af Andre fra den seneste Tid, saaledes foruden af Brautlecht ogsaa af Niigeli selv *). — Hvad der saaledes nærmest maatte interessere at faa oplyst, var den B e t y d n i n g , de r m a a t t e k u n n e t i l l æ g g e s den e n o rme s p o n t a n e Ud v i k l i n g af h ø i s t d i f f e r e n t e L u f t a r t e r , og navnlig da, om d i s s e med f ø r t e Kim i s p i r e d y g t i g Ti l s t and . Skjøndt det nemlig var ret sandsynligt, at disse Luftarter, der til sine Tider boblede meget livligt og under utaalelig Stank op gjennem Yandet i Kanalen, maatte rive talrige Kim med sig, var det jo paa den anden Side ingenlunde usandsynligt, at de, naar hensaas til deres chemiske Beskaffenhed, paa, en Maade k u n d e v i r k e d e s i n f i c e r e n d e paa de medbragte Kim. A n t y d n i n g om en saadan Paavirkning kunde man vel ogsaa finde i den tidligere (pag. 11) omtalte Omstændighed, at der ikke indfandt sig nogen kjendelig Overflade- > vegetation paa Yandet, naar man med Udelukkelse af den athmosfæriske Luft lod det *) s. Deutsche med. "Wochenschrift 1832, N. 50 og Centralblatt f. d. med. Wissenschaft 1882, N. 29. — Under Nedskrivningen af ovenstaaendo lin ier er jeg bleven opmærksom paa, at E. Yiborg har anstillet en Række Forsøg angaaende Snivesmitten og dens Overførelse gjennem Luften, der pa« en interessant Maade belyse de her berørte Forhold. Efter at have omtalt (Erik Yiborg: Kort Efterretning om Snive, Kværke og Hestekoppér. Kjøbenhavn 1801 pag. 51) Bourgelat’s Forsøg med »Destillation« af Sniveraad, sine egne Forsøg med lufttørret Raad og Ahildgaards med Opvarmning af »den anstikkende Slim af kvægsyge Hornkvæg« udtaler han sig (pag. 74) om, hvor usandsynligt det er, at Uddunstningen [af snivede Heste skulde være anstikkende. Erfaringen fra Staldene og hans egen tidligere Dyreforsøg taler nærmest derimod. Pag. 77 paa­ viser han imidlertid, hvorledes en Række senere Forsøg [tydeligt have vist ham det Modsatte: »jeg har ladet samle Dampe af snivede Heste under Glasklokker, som blev holdt over Dyret uden at komme i Berørelse med det, efterat det i Forveien var sat i stærk Sved ved Ridning og har tilligo ladet opfange paa samme Maade de Dunster, som foer Kreaturet ud gjennem Næ­ sen ved Udaanding. Disse Dampé bleve til Draaber i Klokken, som man afkjølede ved Sne og paa den Maade forskaffede man sig saamegen Vædske af Uddunstningen, at man dermed kunde foretage Indpodning. Flere sunde Heste bleve dermed paa den sædvanlige Maade indpodede i Næsen. De bleve alle smittede og fik Snive«,