292563930 efter elena ny vers

24 dragende og opløftende, saalænge det demoraliserende Element, der dræber Aanden og Tanken i det hele,- faar Lov til at brede sig. Først naar den Fattige igjennem Omsorgen for ham faar Øiet op for, at der bydes ham noget mere end den materielle Gave; naar han faar Følelsen af, at han ikke er ladet alene i Kampen, men at der er Mennesker, der ere bedrøvede, fordi det ikke staar i deres Magt at rydde alt det bort, der trykker ham, og som i Kjærlighed til ham ofrer ikke alene Penge og Arbeide, men ogsaa deres reneste, smukkeste og bedste Tanker, først da kommer Velsignelsen. Man kan sige, at der er to Slags Fattige, hvoraf egentlig kun den ene Slags hører til de Ulykkelige. Den brutale, raa, misundelige og snedige Fattige, der meget ofte selv er Skyld i at han intet eier, han be­ tragter Hjælpen som en Ret, der tilkommer ham, han faar aldrig nok og er altid misfornøiet, og den ned- bøiede, beskedne og tilbageholdne Fattige, der er glad for lidt, og som taalmodig finder sig i at blive trængt tilside; det er denne ulykkelige Fattige, der altid kommer bag­ efter i Kapløbet, som trænger saa haardt til Beskyttelse. Det vil være en ren Bagatel for Oplysningskontoret at hjælpe Juleforeningerne henimod det Maal at sprede Gaverne over alle Byens Fattige. Foreningerne behøve blot at sende deres Lister til Kontoret, der giver de Ansøgere, der ere hjulpne af andre Foreninger, en Vedtegning herom samt om Hjæl­ pens Størrelse; det sammenligner dernæst Listerne og bemærker ved Gjengangerne: „Ogsaa opført paa N. N. Liste“. Foreningerne kunne nu, om de ville, ved Delegerede samles paa Oplysningskontoret eller andetsteds for enten at udskyde eller dele Gjengangerne imellem sig. Denne Konference vil jo ganske vist være en ringe