292563930 efter elena ny vers

71 rette Maade, hvorimod Hjælpen i de fleste andre Til­ fælde falder betydningsløs til Jorden eller gjør ligefrem Skade. Der som de t t e er en Sandhed, der i kke kan g j end r i ve s , saa er de rmed Ve l gj øf en- heden s Uf o rmuenhed til i sin nuvær ende Form at opfyl de sin Mi ssion s l a a e t f as t , og den maa da en t en ændr e og s upp l e r e s i ne Fo rme r e f t e r Ti dens Kr av e l l e r f inde sig i a t bukke unde r for Oms tænd i ghede r ne s Magt. At hjælpe en Enke, der med sine Hænders Gjær- ning skal ernære fem—sex Børn, en Familie, hvor Manden ligger fængslet til et langt, haabløst Sygeleie, og hvor det derfor paahviler Konen baade at pleie den syge Mand og skaffe Mad til de sultne Munde, paa samme Tid som hun er bøiet til Jorden af Sorg over Nutiden og af Frygt for Fremtiden, at træde trøstende og opmuntrende til den syge Moders Leie, at sørge for hendes Smaa, der tulle forladte omkring, at støtte en Familie, hvis Virksomhed bliver hæmmet af blinde, vanføre eller abnorme Børn, det er den store og vel­ signelsesrige Virksomhed, der ganske naturlig er an­ vist Velgjørenheden med det direkte Tilskud. Der behøver den aldrig at frygte for at gribe feil, der bør dens Tilskud være rigeligt, aldrig under det tilstrække­ lige; der opmuntrer, trøster og styrker den, der skaber den Mennesker, sande og gode Mennesker, og der handler den i Overensstemmelse med Menneskets ædleste og bedste Følelser. Hvor en prøvet Mand med stor Familie, om hvem man ved, at han ikke med sin gode Villie gaar ledig, melder sig, der kan det direkte Tilskud endnu anven­ des uden Fare. Men bedre vilde det selvfølgelig være, om man kunde være istand til at anv i s e en saadan Mand Arbeide. Men til Folk, der om Sommeren have saa rigelig Fortjeneste, at de med Lethed ere istand til at lægge