292563930 efter elena ny vers

90 holdning med Kokke- og Stuepige havde Sagen ikke været farlig, naar blot Indtægterne vare store nok til at bære en slet økonomi; men i den lille Husholdning er hun ligefrem umulig. Hun faar ikke „meget ud af lidt, noget ud af alting", hun faar „ingenting ud af alting". Manden, der er godt vant, bliver led og kjed af det hele; han vænnes til at spise og drikke u d e .............. Huset falder undertiden hurtigt, og det falder dybt. Det er aldeles ikke noget ualmindeligt, at man paa et Gadehjørne helt op ad Formiddagen kan se to Kvinder i en dyb Passiar. Man kan komme samme Yei tilbage efter et Par Timers Forløb og se dem staa der endnu. Se engang paa dem. De staa ikke som Husaren med sin Kjæreste og se hver til sin Side uden at mæle et Ord. Mei! de ere tvertimod i hoi Grad livlige og veltalende, Munden staar ikke stille et Øieblik i den timelange Konference. De maa altsaa have meget paa Hjertet, do maa have Interesser; i hvad Retning disse gaa, skulle vi ikke komme nærmere ind paa. Den ene har en Mælkespand, den anden en lille Kurv i Haanden, den ene er i Undersk jørt, det stumper helt op af de tynde Ben med Strømperne i Aal, Hælen skinner frem bagtil, Tæerne fortil igjen- nem Slæberne. Den anden er mere velklædt; hun har Kjole paa, smudsig og hullet er den, og den er ikke hægtet, dels af Mangel paa Tid, dels af Mangel paa Hægter. Ingen af dem har havt Tid til at rede sig, Haaret er dels bundet op i en Hastværksknude, dels hængende ned i Tjavser, pudret med Fjer og Fnug. Deres Ansigter og Arme synes med stor Kunstfærdig­ hed tatoverede, men ved nærmere Eftersyn viser det sig at være Smuds, der rimeligvis stammer fra, at de to Husmodre have holdt Hovedrengjøring hjemme, og saa hænger der jo altid noget ved.