S_GrossererSocietetet_1724-1924

Kongen havde befalet Danske Kancelli at udarbejde et Kommissorium for de af Kongen designerede Medlemmer, og dette forelagdes den 23. Juni med en Forestilling for Kongen, som underskrev det den 25., hvorefter det tilstilledes Medlemmerne. Selve Kommissoriet indeholder intet nyt; det er blot en ordret Afskrift af den kongelige Befaling til Kancelliet, som er citeret paa Side 74. Det er tidligere nævnt, a t Kommissionens egentlige Papirer, altsaa Referatet af, hvad der foregik i Møderne, ikke er bevaret, men det nævnte Brev fra Kom­ missionen til Danske Kancelli fra Efteraaret 1813, hvori Kommissionen renser sig mod Beskyldningen for Smøleri, rummer en Oversigt over Arbejdet indtil dette Tidspunkt. Man fortæller heri — og det gør formentlig enhver Kommis­ sion, der skal forsvare sig mod en lignende Beskyldning — hvorledes man med Iver og Nidkærhed straks styrtede sig ud i Arbejdet og lagde »den Plan, hvor­ efter man troede, a t Deliberationen kunde gaa frem«. Videre hedder det: »I flere Sessioner gennemgik man den didhørende Lovgivning, [og] omhandlede de Ho­ vedpunkter, som kunde lægges til Grund for de specielle Forhandlinger«. Saa tog man fat paa Grosserernes Handelsberettigelse og dernæst paa Detailhand­ lernes. I den Anledning indkaldte man »i Efterlevelse af Hans Majestæts aller­ højeste Befaling af 13. Juli 1813« Oldermændene for de københavnske Handels- laug (Vinhandlerlauget, Urtekræmmer- og Sukkerbagerlauget, Klædekræmmer- lauget, Hørkræmmerlauget og Isenkræmmerlauget), der udgjorde Overklassen i den københavnske Detailhandlerstand. Med disse Oldermænd begyndte man mundtlige Diskussioner, »men Erfaring viste, at mundtlige Underhandlinger med saa mange Personer, hvilke hver for sit Laug nemligen ansaa Sagen fra forskellig Synspunkt, vanskeligt vilde lede til noget endeligt og eenstemmigt Resultat«, hvorfor man foretrak a t gaa over til skriftlig Behandling. Brevet oplyser til Slut, at der nu staar tilbage en fornyet Konference med de enkelte Oldermænd, hvor­ efter Betænkningen kan redigeres. Denne Redegørelse for Arbejdsplanen svarer i enhver Henseende til Dispositionen i Kommissionens endelige Betænkning, der omsider blev underskrevet den 4. Maj 1814 omtrent to Aar efter dens Nedsæt­ telse. Kommissionen havde imidlertid under sit Arbejde været udsat for en Ræk­ ke uforudsete Genvordigheder; ikke alene havde man mistet to af sine bedste Medlemmer under Arbejdet, men der var i Mellemtiden blevet inddraget nye Forhold under dens Domæne. Endvidere havde man som nævnt haft Vanskelig­ heder ved a t faa udnævnt et nyt Medlem, og endelig var Arbejdet foregaaet i en Periode af vort Lands Historie, hvor store Begivenheder maatte trænge sig i Forgrunden hos enhver Borger. Det er tidligere antydet, at blandt de Ting, som forhalede Kommissionens Virksomhed, var de besværlige Forhandlinger med Oldermændene for Handels- laugene. Hermed hang det saaledes sammen. Aldrig saa snart var Kommissionen

83

6*