S_GrossererSocietetet_1724-1924

blevet nedsat, før Handelslaugene blev klar over, at her gjaldt det om a t være med. Ved den sidste Næringslovsbestemmelse af 1810 havde de haft Heldet med sig og faaet anerkendt deres paaberaabte Ret i Henhold til Kommerceforordnin- gen af 1742 om at maatte handle eller i hvert Fald købe en gros inden for Varer, som deres Laugsartikler berettigede dem til a t handle med. Men dengang var det gaaet ret ubemærket gennem Danske Kancelli. Nu var der nedsat en Kom­ mission, hvori deres Modstandere Grossererne var blevet repræsenteret, saa kun­ de man jo nok regne ud, hvad man kunde vente sig fra den Kant, saa meget mere, som Formanden og de to Ældstes Udnævnelse til Etatsraader havde vist, a t Kongen for Tiden maatte ventes at være Grossererne særligt bevaagne. Derfor indgik de fire Handelslaug straks til Kongen med et Andragende om a t maatte blive repræsenteret i den nye Kommission. Handelslaugenes Benjamin, Isen­ kræmmerne, der havde faaet deres Laugsartikler i 1807, deltog dog ikke i Hen­ vendelsen. I Henvendelsen til Kongen paaberaaber Oldermændene sig, a t »de af Kommissionens Lemmer, der ere Grosserere, ville lige saa lidt som de, der ere Embedsmænd, kunne have den specielle lokale Kundskab om, hvad der kun­ de være gavnligt for Detail Handlerne«. En saadan Henvendelses Berettigelse kunde man naturligvis ikke helt lukke Øjnene for, og Danske Kancelli, der havde faaet Anmodningen til Behandling, henstillede derfor til Kongen, a t man kunde paalægge Kommissionen a t forhandle med Detailhandlernes Repræsentanter en­ keltvis. Dette billigede Kongen, hvorefter Oldermændene allerede den 13. Juli modtog et kgl. Reskript, hvori det paalagdes dem a t være til Raadighed for Kommissionen, hvilket altsaa resulterede i de ovennævnte noget besværlige For­ handlinger. Ogsaa de Detailhandlere, der ikke var Medlemmer af de fem fine Laug, rørte paa sig, saaledes Hosekræmmerne, der godt kunde tænke sig a t faa Lov til at handle en gros inden for deres Branche, hvilket fremgaar af et kgl. Brev til Kommissionen af 24/11 1812, hvori Kongen anmoder Kommissionen om at ytre sine Tanker herover. Formodentlig for a t forhindre et ekstraordinært Tilløb af Folk, der vilde søge Borgerskab, inden Resultatet af Kommissionens Arbejde forelaa, af Frygt for, at Næringsadkomsten efter de nye Bestemmelser skulde blive vanskeligere opnaaelig, fik de borgerskabsudstedende Myndigheder, nemlig Danske Kancelli og Københavns Magistrat, Ordre til indtil videre a t ophøre med at udstede nye Borgerskaber; og denne Suspension hævedes først, da den endelige Forordning udkom i 1817. E t Par Gange fremkom der fra oven til Kommissionen Meddelelser, der i Virkeligheden kun kan udlægges som Tilføjelser til Kommissoriet. Saaledes hen­ vendte Kongen sig i et Reskript af 2/7 1812 til Danske Kancelli med Ordre til at henlede Kommissionens Opmærksomhed paa Begrebet »Fremmedes Handel«

84