S_GrossererSocietetet_1724-1924

Inflation skaber gode og letfattelige Muligheder for en øjeblikkelig Gevinst, der kan opnaas uden ringeste Handelskundskab — eller rettere som man ikke kan undgaa a t opnaa; dels fordi et neutralt Land altid trækker en Sværm af profit - jagende Udlændinge til. Begge disse to Elementer havde været fremtrædende under denne Periode, men det er karakteristisk, a t dette nye Element ikke viser sig blandt Societetsmødernes Underskrivere i noget nævneværdigt Antal. De nye var altsaa med andre Ord Folk uden Standsfølelse, og det var jo kun, hvad man i den givne Situation kunde vente. Gennemlæser man Betænkningen, maa man sige, a t nogen umiddelbart iøjne­ faldende Tendens synes den ikke a t rumme. Men samler man de nye Bestem­ melser sammen under visse Synsvinkler, lader en bestemt Tendens sig alligevel spore. Denne Tendens lader sig naturligvis nemmest paavise i de Afsnit af Be­ tænkningen, som direkte angaar Groshandelen, og det er bemærkelsesværdigt, at dette Afsnit indledes med disse Ord: »Af de fo r sk e llig e S lags H a n d e l s ­ grene e r G ro sh a n d e le n den v ig tig s te « , og her har Kommissionen ka­ rakteristisk nok følt sig hævet over enhver Bevisførelse. Det kan derfor være hensigtsmæssigt a t begynde med a t studere Kommissionens Tanker om, hvem der bør have Adgang til a t blive Grosserere, og hvorledes de skal blive det. Og naar vi har undersøgt det, vil der næppe være Tvivl længere med Hensyn til den Tendens, der — omend i ganske diplomatisk Form — dog præger den hele Betænkning. Kommissionens f ø r s t e I n d s t i l l i n g s p u n k t , der fremsættes, efter at man til Indledning har fremsat en Række teoretiske Betragtninger om Begrebet Han­ del, gaar ud paa, »at enhver der vil drive, det være sig hvilkensomhelst Handel, skal derpaa have vundet Borgerskab«. Dette var i det store og hele Tilfældet i Danmark paa dette Tidspunkt, men der var en bemærkelsesværdig Undtagelse, og den angik netop Grossererne. Kommerceforordningen af 1742 fastslaar nem­ lig, a t Groshandelen er fri, og udvikler dette nærmere saaledes, a t der skal være to Slags Grosserere: de, der handler i meget store Partier (f. Eks. en hel Ladning), skal være fritaget for Borgerskab, medens de indskrevne Groshandlere (altsaa dem med Borgerskab) har Ret til a t handle i mindre Partier. Det er klart, a t denne Bestemmelse maatte være Grosserer-Societetet en Torn i Øjet, thi den til­ lod i Virkeligheden enhver Kapitalist lejlighedsvis at kaste sin Kapital ind i den store Spekulationshandel, uden a t dens Udøver paa nogen Maade var bundet til Standen, blot skulde han svare Næringsskat. Under Krigen var der ganske vist udkommet en Forordning (22/12—1808), hvorved der midlertidigt var sat en Stopper for dette Forhold, idet man for i det hele taget at kunne holde Øje med Handelen i denne vanskelige Tid havde bestemt, at de saakaldte uindskrevne Grosserere hos Magistraten skulde skaffe sig »Attest til Hjemmel for saadant 86

Made with