S_GrossererSocietetet_1724-1924

Næringsbrug«. Da denne Forordning var præget af Krigsforholdene, kunde man risikere dens Ophævelse ved Fredens Genkomst, og det er det, Kommissionen søger a t afværge ved a t foreslaa Borgerskab som generelt Krav, og til Borger­ skabs Opnaaelse føjes Kravet om Fuldmyndighed. Det er naturligvis i Kommissionens U d k a s t t i l B o r g e r s k a b s b e t i n g e l ­ se rne , a t vi finder Kernen af Grosserer-Societetets Indstilling over for Frem­ tiden. I Kommerceordningen af 1742 hed det, at man for at kunne faa Grosserer­ borgerskab skulde besidde Skibe eller Skibsparter, uden at der fastsattes nogen kvantitativ Bestemmelse. Nu foreslaar Kommissionen, a t den vordende Gros­ serer skal godtgøre, a t h an e je r Sk ibe e l l er S k i b s p a r t e r t i l i d e t m i n d ­ st e e t Be løb af 60 Komme r c e læs t e r , samt at han under Borgerskabs Fortabelse vil bekræfte stedse at have dette Antal. Med andre Ord: i Kommerce- forordningen havde denne Bestemmelse haft til Formaal sammen med andre (saasom Kontorhold, udenl. Korrespondance etc.) at bidrage til at definere Be­ grebet Grosserer. Den Stramning, der her foreslaas, kan kun have een Hensigt: I n d s k r æ n k n i n g af T i l gang t i l S t a n d e n . En a n d e n v i g t i g I n d s k ræ n k n i n g af Adgangen til Standen har vi i Kommissionens Forslag om, at et for Tiden gældende Krav om Indskud i Stats­ kassen ved Opnaaelse af Grossererborgerskab foreslaas opretholdt, formentlig ud fra den Betragtning, at naar Tiderne atter blev normale, vilde dette virke hem- mende paa Tilgangen. Paa en hel anden Front, nemlig den dannelsesmæssige, ser vi ogsaa Kom­ missionen forfølge Adgangsbegrænsningens Politik. Man foreslog slet og ret en Du e l i g h e d s p r ø v e for vo r d end e Gros se re re . Den skulde være skriftlig og saaledes beskaffen, »at Kandidaten derved godtgjorde, at han besad grundig Kundskab om Handel, og hvad dermed staar i Forbindelse, samt at han var i Stand til at overskue de forskellige Handelsveje, deres Fordele og Mangler. Den­ ne skriftlige Prøve turde det vel tillades Kandidaten at aflægge i ethvert af de levende Sprog (man erindre sig Københavns overordentligt internationale Præg under den sidste glimrende Handelsperiode), men skreves Udarbejdelserne ikke paa Dansk, burde Eksaminanden, der intenderer at blive dansk Borger, dog godtgøre, a t han kunde opsætte et Brev i det danske Sprog«. Dette Dannelses­ krav, som vor Tid har opgivet overalt, taler sit tydelige Sprog om visse Mangler i Grosserermedlemmernes Øjne hos de nye Kolleger, som Standen i Krigsaarene var blevet belemret med. Det vil erkendes, at denne Kombination af Formues- og Dannelsesskranker for Opnaaelse af Grossererborgerskab, saafremt de blev gennemførte, rummede stærke Muligheder for at standse den stærke og af de oprindelige Grossereres Kreds højst uønskede Tilgang. Ligesom Tilfældet havde været med Indskuddet i Statskassen ønskede Kom­ 87