S_GrossererSocietetet_1724-1924

missionen a t faa lovfæstet en bestaaende Praksis, nemlig det tidligere omtalte Forhold, a t den vordende Grosserer skulde p ræ s t e r e en A t t e s t ove r for G r o s s e r e r - S o c i e t e t e t om, at han besad de fornødne Betingelser for a t blive Grosserer efter Kommerceforordningens Bestemmelser, hvorefter Societetet sagde god for Manden hos Magistraten, der saa meddelte Borgerskabet. Denne Praksis ønskede man dog ændret derhen, a t A t t e s t e n s ku l de u n d e r s k r i v e s af t o Med l emme r af S o c i e t e t e t »eller to andre værdige Mænd«. Til Gengæld skul­ de Attesten nu fastslaa, at Ansøgeren ikke havde begaaet nogen i den offentlige Mening vanærende Handling. — Spørgsmaalet om Indfødsret som Betingelse fremdroges af Barens, men vandt ikke de øvrige Medlemmers Bifald, fordi det kunde bringe Stadens Renommé som Verdenshandelsby i Fare. Det er eet af de talrige Vidnesbyrd i Kommissionens Betænkning, der viser, at man i eet og alt regnede med, a t Tiderne efter Krigen vilde blive som før. Den menneskelige Optimisme er heldigvis ukuelig. Efter at vi nu gennem Studiet af Borgerskabsbetingelserne har erkendt, a t Maalet med Kommissionsforslaget var a t faa gennemført en Indskrænkning af Tilgangen til Grossererstanden, vil vi vende os til den øvrige Del af Betænknin­ gens Groshandelsbestemmelser for a t se, om vor Teori kan verificeres her. Som 9. Indstillingspunkt ytrede Kommissionen Ønsket om, »at Groshande­ lens Virkekreds bestemmes derhen, at de alene maa afsætte Varer i saadanne Partier, som ved Kommerceforordningen af 4. August 1742 er bestemt for de u i n d s k r e v n e G r o s s e r e r e « . . . hvortil føjedes en Liste over en Række nær­ mere bestemte Undtagelser. Dette Punkt er maaske det, der kräftigst under­ streger Tendensen. Man ønsker selve Minimumsgrænserne for Groshandel sat meget betydeligt i Vejret, langt højere end de f. Eks. blev ved Næringsloven af 1857. Derved opnaaede man at understrege, at Grossereren var en virkelig Stor­ købmand, hvem det laa fjernt i sin Handel at færdes paa Detailhandlernes Over­ drev. Det var atter Tanken om fordums Storhed, der blev bestemmende for Frem­ tiden. Lidet anede den Kreds af Grosserere, hvis Tanker staar bag ved Kommis­ sionsforslaget, at deres Navne i det kommende Femaar for næsten alles Vedkom­ mende skulde komme til a t figurere paa Konkurslisten, eller a t den Form for Handel, som de havde drevet, aldrig mere skulde genopstaa. Denne Tanke uddybes ved Bestemmelsen om, at Grossererne ikke maatte sælge Varer i mindre Partier paa Au k t i o n e r , end deres Handelsret ellers be­ rettigede dem til, hvilken Tanke i øvrigt ogsaa er berørt i Kommerceforordningen af 1742 (§ 12). Til alle disse Adgangsbegrænsninger, der skulde tjene til a t gengive Standen dens gamle Ansigt af en fornem Klasse af Storhandelsmænd, knyttedes saa Øn­ sket om et synligt Tegn paa den genvundne Position, saaledes som det er ud­

88