S_GrossererSocietetet_1724-1924

trykt i Øn s k e t om Op r e t t e l s e n af G r o s s e r e r - So c i e t e t e t s Kom i t e . Initiativet var som omtalt Bårens’, men det faldt godt sammen med Grosserer­ nes Interesse. Ganske vist havde man faktisk allerede ved Kommerceforordnin- gen af 1742 opnaaet en vis Anerkendelse som Handelskammer, og igennem det 18. Aarhundrede var denne Position blevet styrket. Men det kunde alligevel være særdeles ønskeligt, om man i saa Pienseende fik fastslaaet sin officielle Stilling udadtil. Denne vigtige Del af Betænkningen lyder ordret saaledes: »Det er af megen Vigtighed, at der haves en ærværdig Samling af de mest retskafne og oplyste Købmænd, der ved Aar, Kundskaber og Erfaring fortjener Regerings-Kollegiernes Tillid og i vigtige Tilfælde kunde afgive Betænkninger. I Medfør af Kommerce-Forordningen har Grossererne samlet sig i et Societet, der styres ved en Formand og tvende Ældste; men da Grosserer-Societetets trende Styrere ikke altid kunne afgøre slige Sager uden først at have konsuleret Societetets øvrige Medlemmer, og da disses Sammenkaldelse kræver Tid, lige­ som Sagernes Gang nødvendigen maa vidtløftiggøres, naar saa mange Mænd derom skulle deliberere, saa holder man for, at det var passende at gøre et Ud­ valg blandt Grossererne, hvilke i saadant Øjemed som det nævnte kunne træde sammen. Det foreslaas derfor underdanigst, at der foruden Formand og Ældste, skulde for Grossererne forordnes en Komite af 12 Grosserere under Navn af G r o s s e r e r n e s R e p r æ s e n t a n t e r e ; disse Repræsentantere tillige med Formand og Ældste skulle iagttage de samme Pligter, hvilke nu paaligge Societetet, afgive Erklæringer og Betænkninger til Kollegierne og Øvrighederne samt Responsa i Retssager, naar saadant af dem forlanges«. Det vil heraf ses, at Kommissionen selv anerkender, at der ikke skal paa­ lægges den nye Komite noget Arbejde ud over, hvad Societetet som Helhed tidligere har bestridt. Bemærkningerne om Vanskelighederne ved at sammenkal­ de alle Societetets Medlemmer i Stedet for et snævrere Udvalg maa tages med et vist Forbehold, idet der — som allerede i Indledningen vist — havde dannet sig den Praksis, a t kun et begrænset Antal af Societetsmedlemmerne indfandt sig ved Møderne. Men det maatte naturligvis hilses som et Fremskridt, at man for Fremtiden kunde være sikker paa, at det var helt den samme Kreds, der mødte, saaledes a t man ikke pludselig, naar en vigtig Sag var paa Dagsordenen, kunde risikere et stærkt Tilløb af Folk, der ellers ikke gav sig af med Standens Sager. Og dette Punkt kunde naturligvis blive aktuelt under de forhaandenværende For­ hold, hvor Standen var blevet udvidet med saa mange Elementer, der repræsen­ terede helt andre sociale Lag end den gamle Kreds af Storkøbmænd fra den glimrende Handelsperiode. Man sporer med andre Ord ogsaa paa dette Om- raade en vis Konservatisme. Nye var derimod Va l gb e s t emme l s e r n e , der i vore Øjne betyder en stor

89