S_GrossererSocietetet_1724-1924

Formand, Etatsraad Saabye, der som det vil huskes havde været Medlem af Kommissionen, naaede kun lige at se ind i den nye Tid. Den 8. November 1817 afgik han ved Døden, hvorefter Komiteen indstillede tre Kandidater til Posten, øverst Etatsraad Erichsen med 11 Stemmer. Dette Valg skulde altsaa bekræftes for første Gang af Kommercekollegiet, der som rimeligt kunde være, udpegede Erichsen til Formand den 2. December samme Aar. Endnu en vigtig Afgørelse hører med til Komiteens Tilblivelseshistorie. Spørgsmaalet, om enhver, der havde løst Grossererborgerskab, burde være Med­ lem af Societetet, havde altid svævet i nogen Grad i Luften. Der er ingen Tvivl om, a t det havde været de oprindelige Lovgiveres Hensigt, a t Medlemsskabet skulde føles korporativt og tvungent, men man havde ikke givet Societetet nogen egentlig Myndighed til at gennemtvinge dette Krav over for Stadens Grosserere. Det var et af Motiverne i sin Tid til Dannelsen af Groshandlemes nøjere Sammenslutning. Man fandt det derfor nu opportunt a t rejse Sagen for at faa en endelig Afgørelse og henvendte sig til Kancelliet med en Skrivelse af 6. November 1817, hvori man anmodede om, a t Medlemsskabet maatte gøres tvungent, og at man maatte faa Bemyndigelse til at opkræve et aarligt Kon­ tingent, som det maatte forundes Komiteen selv at fastsætte. Det fandt Kan­ celliet var et berettiget Krav, og det stemmer jo ogsaa ganske med Kancelliets Opfattelse af Komiteen som en offentligretlig Institution. Man indstillede derfor til Kongen, a t Komiteens Andragende blev efterkommet, hvilket skete ved kgl. Resolution af 21. Januar 1818, hvorefter Resolutionen meddeltes Offentligheden gennem en Kancelliplakat af 10. Februar. Komiteen fastsatte derefter i et Møde den 18. Marts 1818, at Kontingentet skulde andrage 12 Rbd. rede Sølv. Samtidens Dom om Forordningen af 1817 kender vi ikke meget til. Den store Offentlighed har den næppe interesseret; det har i hvert Fald ikke været muligt at fremskaffe noget Vidnesbyrd herom. Derimod faar vi et hile Glimt af Grosserernes egen Dom gennem en Oplysning fra Aaret 1818. I dette Aar var Grosserer Schartau paa Genvalg til Komiteen, men blev ikke valgt, idet det fremhæves, at Aarsagen hertil var hans Medvirken til Forordningen af 1817 som Medlem af Kommissionen. Det andet Medlem, Saabye, kunde ikke rammes. Han var som omtalt død paa dette Tidspunkt. Forklaringen paa denne Reak­ tion ligger lige for. Kancelliplakaten af 10. Februar 1818, som gjorde Medlems­ skabet af Societetet tvungent, havde forøget dettes Medlemstal i høj Grad. De nye Medlemmer var netop dem, der var kommet til under Krigen, og som hidtil havde ignoreret Societetet. De kunde ikke være blinde for, a t Hensigten med Forordningen af 1817 havde været at indskrænke Adgangen til a t blive Gros­ serer, saaledes at Folk af deres Slags kunde holdes ude ved skærpede sociale Betingelser, hvilket de naturligvis ikke kunde billige. Det var disse Følelser, der 100

Made with