S_GrossererSocietetet_1724-1924

saa deltager i de Branchedrøftelser om Fordelingsordninger m. v., som afholdes i Direktoratet. Desuden beskæftiger Fælleskontoret sig med de mange ekstra­ ordinære Reguleringsforanstaltninger og Udførelse af det Arbejde, som blev henlagt til Organisationerne ifølge Handelsministeriets Bekendtgørelse af 4. No­ vember 1940 om Salg til tyske Aftagere af Varer indeholdende Jern, Staal, andre Metaller eller Kautschuk. Endelig er Administrationen af den saakaldte Frugt­ ordning henlagt til dette Kontor. Børskontoret har det administrative Apparat, der vedrører Børsbygningen, Komiteens og Societetets Regnskaber, herunder Kontingenterne samt Forvalt­ ningen af Komiteens Legater og Understøttelsesfonden. Børskontoret varetager tillige Sekretariatsforretningerne for de af Komiteen nedsatte Voldgifts-Ud­ valg for Korn- og Foderstofhandelen, Smørhandelen, Jern- og Metalbranchen, Frøhandelen, Kaffehandelen, Kolonialvarehandelen og Melhandelen. En særlig Omtale bør tilkomme Den danske Handelsstands Fællesrepræsen­ tation, inden for hvilken Grosserer-Societetets Komite har et organisatorisk Samarbejde med Provinsens Handelsstand. Allerede i 1881 havde der baade uden for og inden for Grosserer-Societetets Komite været Tanker om at forene hele Landets Handelsstand under een Or­ ganisation, men Planerne blev ikke straks realiseret, bl. a. fordi Ministeriet, til hvilket Grosserer-Societetets Komite i Sagens Anledning havde indsendt et An­ dragende, idet en Plan, der dengang var fremme, paakaldte Ministeriets Med­ virken, gav et temmelig afvisende Svar, der, som naturligt var, blev modtaget med alt andet end Tilfredshed af Handelsstanden. Der var Grunde nok til, a t Tanken om Dannelsen af et samlende Organ for hele Handelsstanden til a t fremføre dennes Synspunkter over for Regering og Rigsdag blev holdt levende. Heraf skal blot nævnes, at samme Efteraar, som Regeringen havde afvist Komiteens ovennævnte Andragende, var der ved Op­ sigelse fra spansk Side af den dansk-spanske Handelstraktat indtruffet en Be­ givenhed, som paa det alvorligste manede Regeringen til at tage Danmarks økonomiske Forhold over for Udlandet op til Behandling og Overvejelse. Tillige blev Ønsket om a t faa Varetagelsen af de særlig kommercielle Anlig­ gender overført fra Indenrigsministeriet til et nyskabt Centralorgan inden for Administrationen, et Handelsministerium eller et Handelsdepartement, stadig stærkere. Og endelig havde Handelsstanden ved en særlig Lejlighed faaet Forsmag paa samlet Optræden, nemlig da Anders Peter Westenholtz fratraadte Posten som dansk Generalkonsul i London. 123

Made with