591770934

ST. ANDREAS KIRKE

23

thi først naar disse 50,000 Kr. var indkommet, kunde vi vente at faa Tilladelse til at begynde paa Opførelsen af Kirken. Det saa ud, som om Paabegyndelsen af Kirkens Bygning atter maatte udsættes; thi hvor skulde vi faa disse 50,000 Kr. foruden det, der endnu mang­ lede i den Sum, vi maatte skaffe ved frivillige Bidrag? Vi havde den gamle Udvej at bede Gud hjælpe os, som han saa ofte før havde gjort. Og det blev ikke forgæves. Jeg kom pludselig til at tænke paa en Mand, der sammen med sin Hustru hver Søndag var kom­ met i Slotskirken i de i 1/2 Aar, jeg var konstitueret Slotspræst, og som, skønt han hørte til et andet Sogn, ogsaa senere af og til kom ud i St. Johannes Kirken. Det var engang blevet meddelt mig, at han havde ud­ talt, at han under en stor Sorg i sit Liv havde haft Velsignelse af disse Gudstjenester i Slotskirken, og at han gerne engang vilde tale med Pastor Steen. Jeg fik den Tanke, at det var ham, Gud vilde bruge til at hjælpe os, og jeg vidste, at han kunde det, om han vilde. Det var nemlig Generalkonsul Julius Holmblad . Jeg gik da til ham og blev overordentlig venlig mod­ taget; vi havde en længere alvorlig Samtale, og jeg gik fra ham med Løftet om, at han vilde give de 50,000 Kr. til Kirken, som Rigsdagen havde nægtet os. Han takkede mig, fordi jeg var kommet til ham og ytrede oven i Købet, at hvis det senere skulde knibe, maatte jeg gerne komme igen. Gud havde atter, som saa mange Gange før, vist mig, at han hører Bønner. Ganske vist ^fik jeg endnu en Forskrækkelse; thi jeg havde jo kun Generalkonsulens Ord, og 14 Dage efter vor Samtale