591770934

ST. ANDREAS KIRKE

37

Andreas Kirken. Naar jeg gaar træt og syg i Sind Blandt Hverdagens travle Klynger Og Tusinde Sorgers tunge Spind Min Tanke til Jorden tynger — Da kan et smukt og festligt Syn — En Bygning med ædle Buer — Tænde i Sjælen et Viljes-Lyn, Saa vaagen den Skønheden skuer. Saa frejdigt den finder sig selv paany I Storstadens rindende Strømme, Og Tankens tunge Bekymrings-Sky Henvejres som onde Drømme — Blot for en Stund — men det, at gaa Een Time, løftet fra Sorgen — Det giver et Mod, der kan leves paa — Maaske til Dagen i Morgen. Andreaskirke! Dit Taarn er slankt, Din Port er en Domkirke-Bue, Og Blikket kan vandre saa langt, saa langt Mod Alterlysenes Lue — Og Orgelklokkerne stemmer til Fest — Til Højtid, til Andagt, til Taarer — — Jeg kender det alt, men ved dog bedst, Hvad jeg for mit Hjerte kaarer: