FørJegBlevLøjtnant

VI.

Salige Øjeblik! Jeg skulde trække i Stad­ sen og efter Behag tage Dolk, Daggert, Sabel eller Kaarde paa Siden. Jo jeg takker, det var et artigt Moment. Napoleon kunde ikke være stoltere, første Gang han lod sig iføre sit Kejserpurpur, end jeg følte mig, da je g fix og færdig stod foran et stort Spejl og glæde­ drukken lod mit Blik glide oppe fra Toppen af den høje trekantede Hat, forbi den røde Krave med Guldtresser og den hvide Vest med Ankerknapper, lige ned til Enden af de lange Kjoleskøder. Men tænk Kjoleskøder! Og ikke femten Aar! Var det ikke mere, end en almin­ delig dødelig kunde bære? Da Stadshabiten var mønstret og ligeledes den daglige kokette Trøje, trængte jeg til at lade Verden nyde godt af al denne Velstand.

Made with