FørJegBlevLøjtnant

9 9

Vandet i daarligt Vejr væltede ind til os gen­ nem vore utætte Kanonporte, paa samme Tid vi døjede Stinkevandet fra Pumperne, der stadig gik, idet den gamle Skude var læk og trak ikke saa ganske lidt. Ude i Nordsøen arbejdede Skibet undei en Brandstorm saa voldsomt, at to Mand faldt overbord og druknede i Mulm og Mørke. — I dette Uvejr rev Stormen, da Store-Stag- sejl blev hejst, den Øjebolt, hvori Skødtaljen var hugget, op af Dækket. Ustyrlig som et vildt Dyr slog Sejlet om sig med Taljen, der kvæstede tre Mand og ikke var til at magte. Samme Øjeblik Skødet slog los, skørede Sejlet med et voldsomt Knald. Under øre­ døvende Rabalder, som Geværsalver, piskedes Sejlet istykker og blæste bort, med ikke Trævl til Rest. Kun Liget, det Toug, hvortil Kanterne af Sejlet fastsyes, blev tilbage, og nu, da Vinden havde gjort det af med Sejlet, blev Skødtaljen medgørlig, men da var der ikke Brug for den. Efter at det agterste Stagsejl var hejst, laa Fregatten godt tildrejet. Havfruen derimod red Stormen af for Takkel og Toug uden 7 *