FørJegBlevLøjtnant

IO I

med en Ladning Fisk, forinden denne Masse lagde sig til Hvile paa Havsens Bund. Var Kanonen sprungen i Underkant isteden- for som nu i Overkant, kunde der være slaaet et saadant Hul i Bunden, at Fregatten havde sagt Farvel og var gaaet til sine Fædre med Mand og Mus længe før vore Fartøjer kom i Vandet. Og var dette Kæmpe-Projectil faret til en af Si­ derne, kunde Mandefaldet være blevet for­ færdeligt. Nu slap vi med tretten mere eller mindre kvæstede. Kadet Henrik Krieger havde faaet saa mangfoldige smaa Stykker Jærn i sig, at han ved Hjælp af Hyldethe svedte dem ud i tusendvis. Skibet fik kun et stort Hul i øverste Dæk lige over Kanonen. Derimod var den moralske Virkning stor. Besætningen blev lamslaaet, og da de kvæstede vare bragte bort fra Kanonen, turde ingen nærme sig den. Skydningen ophørte øje­ blikkelig, hvad den ikke burde havde gjort, og Kanonerne stode urørte, til vi saluterede Kronborg, hvilket skete med en til Ængstelig­ hed grænsende Forsigtighed. løvrigt var der paa denne Rejse ogsaa Bud efter et Par af os Kadetter. Den ene