FørJegBlevLøjtnant

102

faldt fra Forestængesaling ned paa Forkanten af det skumfulde Mærssejl, og blev, idet han med hver Haand greb en Rebsejsing, nok saa roligt hængende, halvt liggende paa den stærkt fremstaaende Bug af Sejlet, indtil han fik Hjælp. Den anden faldt fra Storebramraa, men tog Tag med den ene Haand. Imidlertid slap en stærk Kadet Raaen med sin højre Haand for som en Grib at hugge den i Kammeraten lige bag i Buxernes Mangfoldighed, og dér hang de, til de andre Kadetter bjærgede dem. — Paa en af Søturene faldt en vordende Kadet, Ludvig Schmidt, overbord. I samme Øjeblik røg Kjolen af Prøsilius, den gode Løjt­ nant, der i Skolen paa Solsiden aldrig gav mere end 27 Slag Tamp ad Gangen, og, som idet han sprang ud, greb Knægten med de Ord: Kryb op paa min Ryg, Dreng 1 Det lod Schmidt sig ikke sige to Gange. I en Fart var han oppe at ride paa sin Red­ ningsmand, om hvis Hals han klamrede sine Arme saa fast, at han var lige ved at tage Vejret fra vor brave Løjtnant.