FørJegBlevLøjtnant

123

Om E rnst M ey er , hvis Malerier og Aqua- reller med Rette betales højt, sagde engang gamle Thiele: «Saa dygtig je g anser min gode Ven Ernst for at være, har han næsten altid kun et og samme Motiv, ét, han i sin Ungdom har forelsket sig i.» Undertiden slog Ernst Meyer dog ud fra sin ejendommelige Genre, og det forringede ikke hans Navn. Da Jerichau saa’ et af hans Sømalerier, sagde han: «Ja, naar Marinemalerne kunde lave saadan en Sø, var det en For­ nøjelse at se paa deres Hej—vil—du— gaa.» — Og var Ernst Meyer i Dameselskab og i godt Humør, klippede han ud i Papir og det mesterligt. — Der er ikke mange, hvis Malerier ere mere stemplede med Kunstnerens egen elsk­ værdige Karakter end K iich lers , og der er heller ikke mange, for hvem der er mere Sym­ pati, baade for hans Arbejder og hans Person. Skønt Kiichler er gemt med Hud og Haar inden for et italiensk Klosters tykke Mure, er det saa langt fra, at han er glemt, at det snarere er, som om han var midt imellem os;