FørJegBlevLøjtnant

125

ved Kallundborg, havde han altid Pensel og Lærred klar til at fæstne den Naturens Rig­ dom, der væltede ind over hans skuelystne Blik. Som oftest satte Lundbye sit Navnetræk under sine Billeder, hvad han ikke havde be­ høvet, han, der malede vor Natur saa sand, at kun Danske forstaa den. — Ikke længe før Lundbye døde Rørbye , nogle og fyrretyve Aar gammel. Trods sin korte Arbejdstid havde Rørbye ved Flid og Stræbsomhed faaet en hel Del paa Lærredet af det, han havde set, lige fra Skagen til Konstantinopel. Men der var mere for Øjet end for Tanken. Hans Torv i Amalfi er overfyldt med Mennesker, Dyr, Blomster og Urter, men jo oftere jeg ser det, jo tommere forekommer det mig. Der er Kulisser, men Stykket, som skal opføres, mangler. Ryge Tyrkerne Tobak, synes denne ikke at smage; og spejder den tre Alens Skagbo gennem en to Alen lang Kikkert, faar man en Jernbane-Signalstang i Øjnene.