FørJegBlevLøjtnant

126

Det er dog kun min ringe Mening. Rør- bye har jo et stort Navn, og kommer et af hans Billeder ved Dødsfald en enkelt Gang frem, bliver det enormt betalt. — Var Rørbye flittig, var Anton Melbye doven. Man roste ham, fordi han brød med Skolen og arbejdede uafhængig af denne. Men var det ikke nemmest? Hans Arbejder fra den- seender højt over meget af, hvad han senere har præsteret. Da han holdt op med at tegne, hjalp han sig med Marinemaler Dahls T eg ­ ninger; men det maa man lade Melbye, at modtog han Skibene livløse, forstod han at give dem Bevægelse, skønt somme Tider i noget, der mere lignede blaa Bjærge end Havet. Havde Melbye studeret og grundig ud­ dannet sit glimrende Maler-Talent, vilde han langt have overgaaet Gudin og alle andre Marinemalere, og havde han dyrket sit musi­ kalske og kastet sig over Guitarspillet, kunde han have fanget hele Verden, som han nu be- daarede den enkelte, naar han i Ny og Næ gang han var skoleret, staa i mange Hen-

Made with